Anmeldelse
Det er Knud, som er død af Robert Zola Christensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Tragikomisk og sprogligt sprudlende roman om Allan, som har sit at slås med. Bl.a. har han mistet en rygsæk med 175.000 kroner, og den skal for enhver pris skaffes tilbage.
Det er ikke let at være Allan. Hans aldrende mor er dybt alkoholiseret og kan af samme grund finde på hvad som helst. Hans eks-kone Lone har fundet sammen med en yderst irriterende og sporty type, og Gud-hjælpe-mig om ikke det rent faktisk virker som om, Allans to sønner godt kan lide deres papfar! Den økonomiske situation er ikke noget at råbe hurra for, men dels har Allan nu fået et midlertidigt job på Rødding Højskole, og dels vil hans mor, i hvert fald i første omgang, forære en klækkelig sum penge til Allan og hans søster. Måske er der lys forude? Måske ikke.
Hvis man, som denne anmelder, er begejstret for halvbarske, humoristiske og sprogligt sikre romaner, er der ingen grund til ikke at læse denne bog om Allan – en mand, som dybest set er svær at elske, men som romanfigur, hvilket han jo netop er, er både interessant og vellykket. Man kan godt få lidt ondt af ham ind imellem, for det er klart, at det ikke er nogen dans på roser at have en mor, der har kørt sig selv af sporet i alkoholens tegn, og det er da heller ikke fedt at blive vraget af sin kone p.g.a. et veltrænet sports-monster. Men heldigvis er Allan ikke den tøsede type. Tværtimod. Som sit forbillede Knud Rasmussen, den hårdføre Grønlandsfarer, som både Tom Kristensten og senere Minds of 99 har udødeliggjort, klør Allan på. Også – og især – når det går op ad bakke. Og dét gør det.
Allan har hentet 175.000 kr. i banken. Dem har han fået af sin mor. Nu går han rundt med dem i en rygsæk og er egentlig i et okay humør. Så støder han tilfældigt på sin gymnasiekæreste, den balkan-buttede Amina, og de slår et par timer ihjel sammen på den lokale grillbar, inden Allan skal hjem og holde weekend med sine sønner. Uheldigvis glemmer Allan sin rygsæk på grillen, og Amina tager den med hjem. Nu skal Allan så bare have rygsækken tilbage. Men det er nemmere sagt end gjort af utallige grunde. Og… nåh, ja… hans mor har for resten fortrudt sin gavmildhed. Hun vil egentlig godt have sine penge igen.
Der er fart-over-feltet, når Allan nu skal jonglere med både at være weekend-far, højskolelærer for en flok kinesere og et bundt trælse efterlønnere samt på snedig vis forsøge at vriste sin rygsæk ud af klørene på Amina, som viser sig at have flere hemmeligheder, end Allan nogensinde havde turdet gætte på. Men måske de hemmeligheder kan bruges i hans favør?!
Robert Zola Christensen har begået en dejlig tragikomisk roman i et nutidigt, sprudlende sprog. Den kan minde om Svækling (2017) af Michael Enggaard og Mit venskab med Jesus Kristus (2008) af Lars Husum – og dét er store komplimenter til dem alle tre.
Brugernes anmeldelser