Yana og Eliah

En mærkværdig og gribende højtlæsningsbog, som kan sætte tanker igang om navne og identitet og om, at vi alle har en helt særlig historie at fortælle.

Bogens første del består af korte historier om ”mange andre børn”. Allerforrest er der et kort med navne på de lande, hvor børnene i de tolv historier stammer fra. To af børnene er Yana og Eliah, og historien om deres pennevenskab udgør bogens anden del.  

Første halvdels historier om Aleksandr, Dina og andre børn er øjebliksbilleder. Der er bl.a. en skøn og universel genkendelig beskrivelse af serbiske Milorad, der cykler til stranden i regnvejr og leger, at han er et jagerfly på farlig mission. I historien om den russiske dreng Ivan Susanin, der var så dårlig til at finde vej, at han ledte en flok polakker så langt ind i skoven, at de døde derinde, står der, at man kan finde statuen af ham på internettet.  Og det kan man! Ligesom man også kan finde ud af, at lille Irmgard, der drømte om at blive skuespiller, faktisk også blev en berømt én af slagsen.

Første halvdel er god, anden halvdel er endnu bedre. Her hører vi én lang fortælling om pennevennerne Yana i Sankt Petersborg og Eliah i Albertslund. Yana fortæller bl.a. om yndlingslæreren med det store skæg og om knivoverfaldet på sin far. Eliah fortæller om dengang huset blev oversvømmet, og de måtte hælde vand ud af vinduerne.

Men en dag er det ikke Eliah selv, der skriver, for han ligger i koma efter et biluheld. Hver dag læser hans mor og søster op af Yanas breve, hvor hun fortæller om stort og småt. Og endelig en dag skriver Eliahs storesøster, at Eliah er vågnet op, og at hans første ord var Yani.  

Hvert eneste opslag er illustreret af Lillian Brøgger, og det er fremragende illustrationer med stor variation og alle med nerve og dybde. Det samme gælder sproget. Men man skal lige vænne sig til de mange gentagelser og de mange fremmede navne på børn, floder og byer. 

Navne og identitet er et gennemgående tema, hvilket bl.a. følgende citat illustrerer: ”Yana tænker aldrig på den slags, på hvad ordene og navnene egentlig betyder, det gør man sikkert sjældent, tænker over hvor det er man bor, hvad det betyder, det navn stedet man bor har”.

Formen er speciel, og det er for ærgerligt, hvis det skræmmer nogen væk. Selv om både Glaz Serup og Brøgger er kendte bogfolk, skal bogen nok have en hjælpende hånd af bibliotekarer og lærere for at blive brugt.  Bogen er bedst til oplæsning, hvor den vil være en oplevelse for både læser og lytter, og den kan bruges til børn fra ca. 6 og helt op til 10 år.  Bogen er også anvendelig i undervisningssammenhæng, hvor det er oplagt at arbejde videre med navnebetydning, bogens virkelige personer, stemningen i illustrationerne og det at beskrive sit liv for én, der lever et helt andet slags liv. 

Skrevet af Bente Bruun, Koldingbibliotekerne