Romerske nætter

Fræsende, insisterende digte om skilsmisse, død, livets skrammel og stadige nærvær. Det kan stærkt anbefales at tage på trip med Serup.

Først et citat: 

På midten af vor bane gennem livet
jeg fandt mig i en skovs bælgmørke sale,
forvildet fra den vej, som var mig givet.
Ak, hvilken byrde hård det er at tale
om hvordan skoven var, den vilde, øde!
Min skræk ved tanken kaldes op af dvale (...)

Nej, rigtigt, det er ikke Martin Glaz Serup, det er indledningen til ‘Den Guddommelige Komedie’, som Dante skrev, da han var "midt i livet", altså 35 år som Serup i dag. Og jeg citerer den, fordi Serup tidligt i sin syvende digtbog parafraserer over Dantes indledning til det store digt, der førte ham fra helvede til himlens lys. Hos Serup bliver det til dette:

Midtvejs på min vandring gennem livet
lå en sten -
jeg befandt mig altså i en art skov
en lille park
i en del af byen hvor jeg ikke tidligere havde været
forvildet fra den vej jeg burde følge
hvor tungt og plagsomt er det sted at skildre:
Motionister, hundelorte
bænke gjort ubrugelige af hærværk (...)

I skoven finder Serup ikke vejen til det evige lys - men en sten! Og hundelorte! Det er altså det stærkt dennesidige, der er Serups digteriske univers. Det er denne barske, uhumske virkelighed, han skildrer i sine lange fræsende prosadigte, som sætninger og motiver skramler i, ligesom de spande han nævner et sted.

Dante er ikke Serups eneste litterære reference, slet ikke. Den italienske digter og filmskaber Pier Paolo Pasolini er meget nærværende i hele værket, ja, helt op i dets titel, formentlig fordi de to har noget til fælles, et meget akavet forhold til deres mor. Serups mor er død:

Så er jeg igen på vej til Rom
for at besøge min døde mor
der ligger begravet på en kirkegård på Amager
det er et underligt distanceret forhold vi har

Opgøret med de følelser, som moderens død afstedkommer, hvirvler deres uafklarede forhold op:

Jeg er min døde mor
og selv i døden er jeg samtidig forarget og opstemt
men havde jeg været i live, havde oplevelsen ødelagt mig
   længe

Suiten af lange digte fræser af sted på lignende følelser, og sammen med moderens død hvirvler eftervirkningerne af en skilsmisse, drømme om sex, grotesker og hundelorte i en stadig og voldsom strøm, der ikke søger harmonien eller den fuldendte form, men som tværtimod tumler rastløst af sted, fanger temaer på sin vej, slår ud i lys lue - og på intet tidspunkt slipper læseren, for hvis man melder sig ind i Serups univers, bliver man ført med, næsten som om han har et solidt tag i éns nakke og trækker én af sted igennem sit meget vilde og samtidig meget virkelige univers. Det er anderledes end megen anden moderne lyrik, men det kan stærkt anbefales at tage på trip med Serup. Og heldigvis har han jo skrevet mere. Og jeg har meldt mig ind.