Da Boris fik gæslinger

Bog

Da Boris fik gæslinger

Af (
2017
)

Anmeldelse

Da Boris fik gæslinger

04 sep.18

Mød Boris! En gnaven bjørn, der helst vil være i fred fra alt og alle, hvilken bliver en anelse problematisk, da han ufrivilligt bliver mor for fire uvorne gæslinger.

Bjørnen Boris bor helt alene. Han kan bryder ikke om nogen eller noget. Lige bortset fra én ting, og det er æg. En dag får han lyst til hårdkogte gåseæg i en sovs af honning og laks, og han begiver sig derfor ud i skoven for at indsamle ingredienserne. Desværre - for ham i hvert fald - viser der sig at være gæslinger i de hjembragte æg, og disse gæslinger tror nu til Boris’ store fortrydelse, at han er deres mor. Boris prøver desperat og på alle mulige opfindsomme og sjove måder at slippe af med de utålelige gæslinger, men uden det store held. Måske kommer han alligevel hen ad vejen til at holde af dem.

”Da Boris fik gæslinger” er en utrolig humoristisk og hjertevarm billedbog. Historien er forholdsvis simpel og let at gå til, og humoren ligger især i de sjove og stemningsfulde illustrationer. Bjørnen Boris har simpelthen så mange forskellige, herlige ansigtsudtryk, og jeg er helt sikker på, at der er mange forældre, der kan se sig selv i Boris’ desperate forsøg på at gøre de krævende gæslinger tilfredse. Bogen indeholder desuden en del indlagte bemærkninger til den voksne oplæser, for eksempel når Boris spørger Gåsemor, om hendes æg er øko- og frilandsæg, og historien formår dermed at være underholdende på to planer.

Denne bog er den første om bjørnen Boris. Indtil videre er der udkommet tre andre titler i serien; 'Hotel Boris', 'Boris flytter!' og 'Boris som julebjørn', som er lige så fantastiske. Læs dem for alle de 3-7 årige, du kommer i nærheden af.

Bogdetaljer

Forlag
Carlsen
Oversætter
Camilla Schierbeck
ISBN
978-87-11-69609-5
Antal sider
44

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer