Da Boris blev julebjørn

Hvor er det altså svært at løfte øjenbrynene i glæde, når alle andre blander sig i ens liv, og man helst bare vil være i fred! Næsten da….

Stakkels gnavne Boris må gå så meget igennem. Han hænger i forvejen på fire gæs og tre mus, må rejse til Miami om vinteren, så gæssene kan være glade, og finde sig i musenes mange skøre påhit.

I denne billedbog nærmer julen sig og musene vil jule, men Boris kan slet ikke lide højtider! Han vil bare i hi. Faktisk bryder Boris sig hverken om sang, sjov eller at fryse. En dag hvor han skovler sne, iført varmt undertøj og hue, begge dele i en fin rød farve, kommer en lille vaskebjørn hen til ham og spørger ’Er du julemanden?’.

Selvom Boris svarer ’Nej, jeg er ej.’, udvikler denne misforståelse sig til at blive værre og værre for Boris. Det vælter ind med dyr, som vil fortælle ham om deres juleønsker. Bæveren ønsker sig en motorsav og elgen, der er lidt stor at have på skødet, ønsker sig allermest en racerbil. Og da alle er gået, sidder Boris alene og vil bare gerne surmule, men så banker det på døren igen! Det er dyrenes forældre, der vil takke Boris for hans dejlige julehumør. De er jublende lykkelige, selvom Boris slet ikke bryder sig om jubel. Men Boris ved heldigvis ikke, at det hele kan blive meget værre. Noget med gæssene og rensdyrgevir.

Boris er faktisk en meget sød bjørn, men det kan virkelig godt være svært, når alle misforstår alting! Han er måske noget gnaven, men ikke overvejende. Inderst inde er han en meget kærlig bjørn.

Illustrationerne er eminente. Der er en masse detaljer, som kun den voksne oplæser fanger. Boris’ mimik er vidunderlig. Der er virkeligt ikke sparet på detaljerne eller mimikken i Boris' ansigt. Jeg elsker hans øjenbryn. Jeg ved godt at det kun er mennesker, der har ansigter, hvor dyr har hoveder, men Boris har ikke desto mindre et fantastisk ansigt! Og hans ansigtsudtryk er ikke til at tage fejl af. Som læser ved man præcis, hvordan han har det.

Ryan T. Higgins’ historier om Boris er nogle af de bedste billedbøger, jeg har læst, og jeg vil anbefale alle over 3 år at genbesøge bøgerne igen og igen.