Bog
Lasse-Leif syn's der kommer en drage
Af
(
2022
)
Nye skønne skarnsstreger med Lasse-Leif om en genkendelig situation omkring sengetid, hvor den samme yndlingshistorie vælges.
Nye skønne skarnsstreger med Lasse-Leif om en genkendelig situation omkring sengetid, hvor den samme yndlingshistorie vælges.
Anmeldelse
Lasse-Leif syns der kommer en drage
- Log ind for at skrive kommentarer
Nye skønne skarnsstreger med Lasse-Leif om en genkendelig situation omkring sengetid, hvor den samme yndlingshistorie vælges.
Lasse-Leif og hans mor elsker begge godnathistorier, men de er bestemt ikke enige om, hvad der er fedt at læse. Så Lasse-Leif og Luske-Lise pynter lidt på mors godnathistorie, så det bliver meget mere underholdende. Det eminente makkerpar er på banen igen, og selvom der efterhånden findes 18 udgivelser, så holder serien stadig kadencen i sin morsomme skildring af barnlig logik og verden oplevet i børnehøjde.
Lasse-Leif er især vild med historien om den store T-rex, men den er mor ret træt af efter at have læst den højt utallige gange. Mor vil hellere læse bogen om den fattige pige i gamle dage, hun selv elskede så højt som lille. Gab – den er så kedelig, at man lynhurtigt falder i søvn, synes Lasse-Leif. Heldigvis har Luskelise en plan.
Næste aften bliver mor pludselig helt bleg, da de er i gang med hendes yndlingshistorie. Lasse-Leif og Luske-Lise har sneget en dinosaur ind i historien. Men det er jo en BIBLIOTEKSBOG, de har tegnet i, så nu bliver den skrappe gamle bibliotekar, Bog-Bodillen, som også var bibliotekar i mors barndom, jo RASENDE. Det går dog helt anderledes end forventet på biblioteket, hvor Bog-Bodillen ikke bliver det mindste sur men i stedet stikker Lasse-Leif en blyant, så han kan skrive sine egne historier – bare ikke i bibliotekets bøger.
Endnu en charmerende historie med Lasse-Leif, som denne gang handler om en for mange genkendelig situation omkring sengetid, hvor den samme yndlingshistorie vælges gang på gang. Man kan næsten høre et kollektivt suk fra trætte forældre. Historiens morale er, at voksne ikke har patent på, hvad der er en god historie, og de skal huske på, at det er læseglæden, der tæller.
Kan I heller ikke få nok af Lasse-Leif og Luske-Lise, så er Lasse-Leif er skør med dans også lige udkommet. Her starter Lasse-Leif til dans og opdager, at det er nemmere at danse, når man har kjole på.
Brugernes anmeldelser