Bog

Lille Bange Egern på stranden

Af (
2023
)

Anmeldelse

Lille Bange Egern på stranden

17 jan.24

Lille Bange Egern er tilbage, og han er stadig bekymret. Denne gang er det stranden, som han mener er farlig, men samtidig helt uimodståelig.

Lille Bange Egern forlader sjældent sit nøddetræ, han kunne jo møde noget farligt. Han går sjældent til lægen, for han er bange for at blive stukket. At finde venner er han også bange for, og han sover helst ikke om natten af frygt for at få mareridt. Lille Bange Egern tager heller aldrig på stranden, for der kan han risikere at blive omringet af forkerte typer som havmonstre, pirater, hummere eller måske blive ramt af faldende kokosnødder. Heldigvis kan han lave sin egen private strand vha. tegnepapir, en lommelygte og oppustelige dyr! Men der mangler alligevel noget. 

Lille Bange Egern er et rigtig sødt egern med et enormt smil, der lyser i mørke, og som i denne bog er udstyret med en hawaiiskjorte, så man er sikker på, hvad der handler om. Historien er sjov, særligt på grund af illustrationerne, som er ret skægge. De indeholder masser af detaljer, som lyserøde drinks med parasoller, katalog over ting Lille Bange Egern frygter, kort man skal finde rundt i samt en dobbeltside med sjove og ganske ufarlige havenisser.

Bogen handler om at være ved at dø af skræk over noget, men at gøre det alligevel på sin egen måde og ved et tilfælde opdage, hvor herlig "den virkelige strand" er og hvordan man kan opbygge skrækscenarier, men også betragte dem falde sammen igen.

Bogen kan læses med børn fra ca. 3 år, men er lidt kompleks med sine mange detaljer kort, skemaer og humor, så den skal formidles af en voksen.

Bogdetaljer

Forlag
Vild Maskine
Oversætter
Rebekka Gertz Andersson
Faustnummer
137369176
ISBN
9788772274355
Antal sider
32

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer