Bog

Det værste

Af (
2022
)

Anmeldelse

Det værste

29 mar.23

Smuk og charmerende billedbog sætter hverdagens små ulykker i perspektiv.

Mange børn og voksne vil kunne spejle sig i den uheldige Frida, som er klodset eller kommer galt afsted, selvom hun har de bedste intentioner. 'Det værste' er en særdeles charmerende og smukt illustreret historie om, at der finder værre ting end spildt mælk og afklippede blomsterhoveder og om, at børn gør ting i bedste mening.

Frida har verdens mest uheldige hænder, for hun er klodset og kommer altid til at ødelægge noget. Hun vælter glasset med mælk, får huller i tøjet, klipper alle blosterhovederne af i haven som en overraskelse til mor, vælter rødvin ud over farmors kjole eller kommer til at sparke til en flot rød bold, som smadrer en rude i naboens drivhus. Men selvom det ikke er med vilje og intentionerne er gode, kan man få skældud.

Når ulykken er sket, er farmor den bedste til at trøste. Farmor kender nemlig selv følelsen og har smadret sin del af tallerkner, spejle og farveblyanter. Men det værste var nu dengang, farmor knuste et hjerte. Det lyder svært at knuse et hjerte, synes Frida. Men det er faktisk alt for nemt, forklarer farmor og fortæller så historien om Anders, hun kendte i sin ungdom, og som hun en dag ikke ville være kærester med mere.

Det er let at forelske sig i Signe Kjærs runde og følsomme streg. De smukke illustrationer er fulde af poesi, følsomhed og overraskende detaljer og perspektiver i billederne. Historien sætter tingene i perspektiv, og selvom skældud ikke fylder meget i historien, så gør det at føle sig forkert eller misforstået i høj grad. 'Det værste' giver stof til eftertanke og minder os om, at børn ofte gør deres bedste og at man ikke skal græde over spildt mælk.

Bogdetaljer

Forlag
Carlsen
Faustnummer
135079057
ISBN
9788727007205
Antal sider
28

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer