Vardekød

Gys i provinsen med udpenslet forfald og skarpe psykologiske portrætter trækker paralleller til David Lynch, Clive Barker og Dean Koontz maleriske rædsler.

På en mørk vej udenfor Varde går en sært udseende dreng, som ingen kender. Hans øjne skinner mærkeligt, og både biler og cykler passerer ham. Den sjette person, der kører forbi ham, er Tom Slagter, der stopper bilen og samler drengen op for at køre ham på politistationen. På stationen placeres drengen på en stol, han ikke flytter sig fra hele natten, men han gør noget med sine hænder. Resten af byens befolkning går samtidig amok og maltrakterer både sig selv og hinanden.

Mens mord, vold og voldtægter skyller gennem byen, opruller A. Silvestri sine virkelig stærke portrætter, der sammenlagt tegner et billede af en typisk dansk provinsby. Nogen af personerne har minder og følelser, der går lige i hjertet. Hos andre tager man sig selv i nærmest at blive syg over at læse om dem. Hvad er det der foregår i byen og skyldes vanviddet drengen med de sære øjne?

Det er kun en virkelig dygtig forfatter, der mestrer så mange nuancer indenfor rimeligt fastsatte tematiske rammer. Selv de mange bi-historier med deres umiddelbare ligegyldigheder er gjort interessante i hænderne på Silvestri. Han kan fortælle en historie, så den er grim og smuk på samme tid. Hans indsigter i opbygningen af de enkelte personer giver romanen dybde og gør, at fortællingen bider sig fast.

Steen Langstrups ’Frygt, fabrik, fælde’ indgyder nogle af de samme følelser som ’Vardekød’, men præmissen i A. Silvestris roman spiller mere på den rå grimhed. Den væmmelighed, der nærmest kun kan vokse ud af provinsen. Lidt på samme måde som i ’Venligheden’ af John Ajvide Lindqvist, ’Stallo’ af Stefan Spjut, ’Dæmoner’ af Carina Evytt eller ’Færgen’ af Mats Strandberg. En almindelig hverdag slutter brat og udvikler sig til noget virkelig forfærdeligt og decideret kvalmende.