Anmeldelse
Philip Pullmans trilogi : Det gyldne kompas, Skyggernes kniv og Ravkikkerten.
- Log ind for at skrive kommentarer
Spændende fantasy-romaner, der foregår i et univers, hvor alle mennesker er udstyret med en daimon. På mystisk vis forsvinder flere og flere børn, og det viser sig, at den betagende Mrs. Coulter har et frygteligt projekt, der går ud på at amputere børnenes daimoner, for at se, hvor længe de kan overleve uden dem.
Anbefalet af Signe Depner Børnebibliotekar Gentofte Filial Bibliotek
Lån bogen på 
Da jeg var en lille pige, var mit største ønske at kunne tale med dyr. Jeg sad længe ude på terrassen og ventede på, at gråspurvene ville komme hen til mig og sige; ”Hej Signe, vil du med og ud lege?” Og jeg ville være så lykkelig, fordi jeg var den eneste i verden, der kunne tale med dyrene….. Det skete dog aldrig (!), men lige netop den drømmeverden og det ønske forsvandt aldrig, og det var derfor med stor glæde, at jeg opdagede Philip Pullmans Trilogi om Lyra: 'Det gyldne kompas', 'Skyggernes kniv' og 'Ravkikkerten'.
Philip Pullman har i disse tre bøger, skabt en helt overvældende historie om venskab, loyalitet, forræderi, kærlighed og ikke mindst historien om kampen mellem det gode og det onde. I den første bog præsenteres vi for den 11-årige Lyra, der lever som forældreløs på universitetet i Oxford. Dog er det ikke det Oxford som vi kender.
Det her er en anden verden, som ligner vores på mange punkter, men der er væsentlige forskelle. I denne verden er menneskets sjæl ikke gemt inden i kroppen, som i vores, men eksisterer i en ydre dyreskikkelse. En daimon, der altid følger sit menneske, og som mennesket selv og andre kan kommunikere med. Daimonen kan konstant skifte dyreskikkelse, indtil mennesket bliver teenager, og den får en fast form.
Daimonen er en visualisering af dette menneskes inderste væsen og afspejler derfor også hvilke grundlæggende træk, de bærer i sig. Tjenestefolk har, for det meste, daimoner i hundeform, da de er trofaste og loyale. Sømænd har ofte daimoner i fugleform. Folk med daimoner, der er rovdyr, skal man nok være forsigtige omkring. Lyras daimon hedder Pantalaimon og har ikke fået en fast form endnu.
Kirken har meget stor magt i Lyras verden, og de står bag nogle ubehagelige forsøg med børn, der foregår oppe ved nordpolen. Kirken kidnapper børn over hele landet, og pludselig forsvinder Lyras bedste ven, Roger. Hun rejser derefter ud på en lang rejse, hvor hun møder mange karismatiske mennesker og væsner, bl.a. de karismatiske Panserbjørne. En rejse der fører hende helt til nordpolen og ind i en anden verden.
Trilogiens anden del forgår i vores verden (måske), og handler om drengen Will. Han kommer ved et tilfælde til at træde igennem en port til en anden verden, og her møder han Lyra. De finder efterhånden ud af, at de hver har nogle opgaver i livet, som de skal gennemføre. Koste hvad det vil. Og det kommer det til i trilogiens sidste del. Her kulminerer historien med Pantalaimons ændring til en fast form og det tragiske, men det ultimative valg, de to hovedpersoner kommer til at stå over for.
Philip Pullman er kendt for mange børnebøger, men disse tre bøger overgår dog dem alle i komposition, og plottets tilsyneladende enkelthed. Forfatteren provokerer læseren til at overveje sin brug af religionerne, som de eksisterer i dag.
Trilogien fik, og får mig til at tænke og tage ting op til overvejelse, som jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg skulle bruge så meget tid på. Disse bøger er uden tvivl en af mine bedste læseoplevelser og jeg læser dem gerne igen og for fjerde gang ,og hver gang med et fornyet håb og med et glimt af den drømmeverden, hvor jeg kan tale med dyrene.
1. juni 2002
Ungeanmeldelse
Det gyldne kompas
- Log ind for at skrive kommentarer
’Det gyldne kompas’ får én til at ønske, at man levede i en verden med daimoner og panserbjørne.
Lyra har altid været et barn fuld af ballade. Jordankollegiet har, siden hendes forældre døde, været hendes hjem, hvor hun har levet et ubekymret liv omgivet og opdraget af professorer, lige indtil hendes onkel og eneste levende familiemedlem, Lord Asriel, pludselig dukker op på kollegiet.
Da Lyra overhører et hemmeligt møde på kollegiet, lærer hun om Lord Asriels banebrydende opdagelse fra hans ekspedition til Norden.
Samtidigt kommer Snapperne til byen. De bortfører lokale børn, heriblandt hendes ven Roger. Dette får Lyra og hendes daimon ud på en farlig ekspedition for at finde sin ven. Her roder hun sig bl.a. ud i kampe mod hekseklaner og panserbjørne. ’Det gyldne kompas’ indeholder flere magiske elementer som bl.a. hekseklaner, panserbjørne, daimoner og ikke mindst det gyldne kompas. Kompasset bliver givet til Lyra af en af professorerne på Jordankollegiet. Det står ikke klart, hvordan eller hvad man bruger instrumentet til. Undervejs, som Lyra lærer kompasset at kende, vil det hjælpe hende med hendes mission til Norden.
Hendes Daimon, Pantalaimon, er en udvidelse af hendes sjæl - et lille væsen som kan skifte skikkelse. I puberteten tager væsenernes skikkelse fast form. Lyra har svært ved tanken om at blive ældre og vil egentlig helst forblive barn. Igennem bogen følger vi hende også i hendes tanker om at blive ældre. Jeg havde selv svært ved tanken om at gå i puberteten, og følelsen af ikke at glæde sig til det som mange andre er ikke fremmed for mig. Jeg ville derfor ønske, at jeg havde læst bogen noget før - at kunne spejle sig i Lyra havde være rart og betryggende.
’Det gyldne kompas’ er en bog, jeg havde store forventninger til, fordi den er elsket af læsere over hele verden og mange har et nostalgisk forhold til den. Det er en overskuelig historie, samtidigt med at man ikke føler sig “talt ned til” - også selvom man er lidt ældre end den umiddelbare målgruppe.
Det undrer mig ikke, at den appellerer til rigtigt mange mennesker. Det var en rigtig hyggelig historie, uden at den blev kedelig eller langtrukken. Der sker hele tiden noget nyt, og Lyra møder nye udfordringer, som hun må klare og nye mennesker med spændende baggrundshistorier, som man hurtigt oplever en tæt forbindelse med.
Brugernes anmeldelser