Ungeanmeldelse
Det gyldne kompas
’Det gyldne kompas’ får én til at ønske, at man levede i en verden med daimoner og panserbjørne.
Lyra har altid været et barn fuld af ballade. Jordankollegiet har, siden hendes forældre døde, været hendes hjem, hvor hun har levet et ubekymret liv omgivet og opdraget af professorer, lige indtil hendes onkel og eneste levende familiemedlem, Lord Asriel, pludselig dukker op på kollegiet.
Da Lyra overhører et hemmeligt møde på kollegiet, lærer hun om Lord Asriels banebrydende opdagelse fra hans ekspedition til Norden.
Samtidigt kommer Snapperne til byen. De bortfører lokale børn, heriblandt hendes ven Roger. Dette får Lyra og hendes daimon ud på en farlig ekspedition for at finde sin ven. Her roder hun sig bl.a. ud i kampe mod hekseklaner og panserbjørne. ’Det gyldne kompas’ indeholder flere magiske elementer som bl.a. hekseklaner, panserbjørne, daimoner og ikke mindst det gyldne kompas. Kompasset bliver givet til Lyra af en af professorerne på Jordankollegiet. Det står ikke klart, hvordan eller hvad man bruger instrumentet til. Undervejs, som Lyra lærer kompasset at kende, vil det hjælpe hende med hendes mission til Norden.
Hendes Daimon, Pantalaimon, er en udvidelse af hendes sjæl - et lille væsen som kan skifte skikkelse. I puberteten tager væsenernes skikkelse fast form. Lyra har svært ved tanken om at blive ældre og vil egentlig helst forblive barn. Igennem bogen følger vi hende også i hendes tanker om at blive ældre. Jeg havde selv svært ved tanken om at gå i puberteten, og følelsen af ikke at glæde sig til det som mange andre er ikke fremmed for mig. Jeg ville derfor ønske, at jeg havde læst bogen noget før - at kunne spejle sig i Lyra havde være rart og betryggende.
’Det gyldne kompas’ er en bog, jeg havde store forventninger til, fordi den er elsket af læsere over hele verden og mange har et nostalgisk forhold til den. Det er en overskuelig historie, samtidigt med at man ikke føler sig “talt ned til” - også selvom man er lidt ældre end den umiddelbare målgruppe.
Det undrer mig ikke, at den appellerer til rigtigt mange mennesker. Det var en rigtig hyggelig historie, uden at den blev kedelig eller langtrukken. Der sker hele tiden noget nyt, og Lyra møder nye udfordringer, som hun må klare og nye mennesker med spændende baggrundshistorier, som man hurtigt oplever en tæt forbindelse med.
’Det gyldne kompas’ får én til at ønske, at man levede i en verden med daimoner og panserbjørne.
Lyra har altid været et barn fuld af ballade. Jordankollegiet har, siden hendes forældre døde, været hendes hjem, hvor hun har levet et ubekymret liv omgivet og opdraget af professorer, lige indtil hendes onkel og eneste levende familiemedlem, Lord Asriel, pludselig dukker op på kollegiet.
Da Lyra overhører et hemmeligt møde på kollegiet, lærer hun om Lord Asriels banebrydende opdagelse fra hans ekspedition til Norden.
Samtidigt kommer Snapperne til byen. De bortfører lokale børn, heriblandt hendes ven Roger. Dette får Lyra og hendes daimon ud på en farlig ekspedition for at finde sin ven. Her roder hun sig bl.a. ud i kampe mod hekseklaner og panserbjørne. ’Det gyldne kompas’ indeholder flere magiske elementer som bl.a. hekseklaner, panserbjørne, daimoner og ikke mindst det gyldne kompas. Kompasset bliver givet til Lyra af en af professorerne på Jordankollegiet. Det står ikke klart, hvordan eller hvad man bruger instrumentet til. Undervejs, som Lyra lærer kompasset at kende, vil det hjælpe hende med hendes mission til Norden.
Hendes Daimon, Pantalaimon, er en udvidelse af hendes sjæl - et lille væsen som kan skifte skikkelse. I puberteten tager væsenernes skikkelse fast form. Lyra har svært ved tanken om at blive ældre og vil egentlig helst forblive barn. Igennem bogen følger vi hende også i hendes tanker om at blive ældre. Jeg havde selv svært ved tanken om at gå i puberteten, og følelsen af ikke at glæde sig til det som mange andre er ikke fremmed for mig. Jeg ville derfor ønske, at jeg havde læst bogen noget før - at kunne spejle sig i Lyra havde være rart og betryggende.
’Det gyldne kompas’ er en bog, jeg havde store forventninger til, fordi den er elsket af læsere over hele verden og mange har et nostalgisk forhold til den. Det er en overskuelig historie, samtidigt med at man ikke føler sig “talt ned til” - også selvom man er lidt ældre end den umiddelbare målgruppe.
Det undrer mig ikke, at den appellerer til rigtigt mange mennesker. Det var en rigtig hyggelig historie, uden at den blev kedelig eller langtrukken. Der sker hele tiden noget nyt, og Lyra møder nye udfordringer, som hun må klare og nye mennesker med spændende baggrundshistorier, som man hurtigt oplever en tæt forbindelse med.