Bent Haller

Forfatteren Bent Haller føler sig som en brønd, der aldrig kan tømmes. Der vil altid være nye historier at fortælle.

I 2016 blev Bent Haller 70 år, og samtidig var det 40 år siden, han debuterede med den socialrealistiske ungdomsroman 'Katamaranen' (1976), der skildrer en gruppe unge menneskers trøsteløse liv i en betonghetto. Bogen skabte en kæmpe debat om, hvad man måtte skrive til børn og blev i en periode forbudt på en række biblioteker.

Siden har Bent Haller holdt fast i sin samfundskritik i sine værker, men bevæget sig væk fra socialrealismen. Han skriver for både børn og voksne, men er mest kendt som børnebogsforfatter. Og han holder sig ikke til én bestemt genre, men bevæger sig mellem magisk realisme, historiske sagn og fortællinger og eventyr, mellem nutid og fortid, i havet, på jorden og ud i himmelrummet. Hans mest kendte værker er: Kaskelotternes sang (1981), 'Fuglekrigen' (1979), 'Fredsaberne' (1980), og flere af hans bøger er filmatiseret.

I Bent Hallers børnebog Magnolia af Skagerrak (2016) fornemmer vi også magien i en ellers almindelig fortælling om nogle børn på sommerferie ved havet hos deres bedsteforældre. Magnolia, der er den yngste i flokken, fanger en underlig stenagtig fisk, som pludselig begynder at tale til hende, og langsomt folder eventyret sig ud. Bent Hallers børnebøger indeholder dog mere end bare sjov og eventyr. Haller bærer også på en dysterhed, som bl.a. kommer til udtryk i novellesamlingen En barnlig komedie (2016), der behandler livet for børn med konfliktfyldte tilværelser, og romanen Kun (2006) om 14-årige Simon Kun Andersen, hvis liv vender på hovedet efter en foruroligende drøm om pigen Anastasia, som han vil gøre alt for at undgå at drømme igen.

Barnet er ofte omdrejningspunktet i Hallers romaner, selv dem til voksne, fordi barnet portrætterer uskyldens møde med den virkelige og barske verden. Vi møder det i Sinkeklassen (2002) i minderne om en hård skolegang efter besættelsen med både fysisk og psykisk vold. Og i Indtil sommeren er forbi (2003), hvor Alf tilbringer sommeren hos bedsteforældrene, der fejer familiehemmeligheden under tæppet, men som stadig overskygger alt. Vi ser det også i Det halve barn (2000) med identitetssøgen som hovedtema udsprunget af en mors manglende evne til at elske sit barn i en sådan grad, at det indlejrer sig som et traume i den lille dreng, der ender med at føle sig halvt skabt.

Bent Haller skriver om de sarte eksistenser – de, som ikke selv råber højt om deres historie – som i Fuldmånen stille sejler (2011), hvor den demente Rigmor tænker tilbage på sit liv og sine syv børn, som hun har bortadopteret, så den eneste besøgende hun har er sundhedssygeplejersken, eller i Når krigen slutter (2018), hvor Edith under krigen forelsker sig i en ung østrigsk soldat, som hun får en datter med og derefter lever med sladderen fra resten af by og angst for at blive arresteret. Haller skriver personer, så deres skæbne trænger sig ind i læseren og bliver boende dér, længe efter bogen er lukket.

Nyeste bog fra Bent Haller, Det man skriver (2020), bearbejder hans eget liv i en humoristisk tone med udgangspunkt i dagbøger fra sin ungdom. Haller fortæller her om sin opvækst og ungdom, og hvordan kunstnerdrømmen blev til og tog form igennem teenageårenes venskaber og ture til biblioteket, indtil bogen slutter dér, hvor forfatterdrømmen er begyndt at blive realiseret, og inden han bliver én af Danmarks mest kendte forfattere.

Bent Haller (f.1946) har modtaget en lang række priser, blandt andet Kulturministeriets børnebogspris (1978) og Nordisk skolebibliotekarforenings pris i år 2000. Bent Hallers forfatterskab er vidtfavnende og rummer både børnebøger, ungdomsromaner, bøger for voksne og digte. Et fællestræk ved flere af Bent Hallers bøger er fokus på de lidt sære og vilde personer, der gør oprør mod de etablerede normer.

Forfatterportrættet er skrevet af Nana Baaner Klitgaard, Master i børns litteratur og medier til Danish Literary Magazine for Children and Young Adults udgivet af Statens Kunstfond 2016 og opdateres af Litteratursidens redaktion.