Det glade vanvid

Beruselse og forelskelse, forårstid i 70’ernes Paris. Thorkild, er på studietur i byernes by og forelsker sig vildt og sanseligt erotisk i den smukke Selene.

I starten af bogen møder vi Thorkild, der er arkitektstuderende, på Århus Banegård, ventende på sine studiekammerater. Nu skal de på studietur til Paris, humøret er højt, øl og vin i stride strømme er købt ind til togturen til Paris.

Thorkild har sagt farvel til sin ringforlovede Hanne, som er begyndt på universitetet. Hun går i kedeldragt og bare tæer i træskoene, ryger majspibe, er blevet vegetar, og nu står den på hytteost, grøn salat og riskager.

I Paris indleder Thorkild et forhold til Selene, der lige er blevet gift med advokaten Hans og hans penge. Selene er Hannes modsætning, æstetisk og borgerligt klædt, men alligevel sexet og kvindelig, nylonstrømper, kjoler og højhælede sko, og så kysser hun, så man ikke bare bliver almindelig søsyg, men så man føler, at man får en hel kirkebygning væltet ned over sig.

Thorkild er drømmeren, fantasten, opfyldt af en frihedstrang, en oprørstrang mod det borgerlige samfund, og han drømmer sig ind i de store kunstneres identitet. Han tegner sit drømmehus, Villa Flower, som en anden Thorkild van der Rohe, skriver smertefulde digte som Thorkild Rimbaud, filosoferer som eksistentialisten Thorkild Sartre.

Romanen beskriver godt tidsånden, oprøret mod autoriteterne og den seksuelle løssluppenhed, og samtidig forvirretheden og uansvarligheden. Thorkild tumler rundt i en konstant brandert og er i tvivl om, hvem og hvad han skal vælge. Hanne eller Selene.

I Bent Hallers forfatterskab lægger 'Det glade vanvid' i tema og beskrivelser sig tæt op af 'Hjertebogen' og 'Kærligheden at føle'.  Alle tre bøger handler om det at være på rejse, på jagt efter eventyret og kærligheden, og om tre unges mænds knap så sympatiske udvikling.