Indtil sommeren er forbi

Alf holder sommerferie hos sine bedsteforældre i en lille by ved Vesterhavet. Han er meget knyttet til sin Bedstemor, der forkæler ham – synes Bedstefaderen.

Tidligt i bogen antydes det, at der er sket noget, som vil få store konsekvenser for Alf. Bedstemoderen har besluttet, at Alf skal have lov at nyde sin sommerferie i uvidenhed om familietragedien. Men Alf kan godt mærke, at alt ikke er, som det skal være.

Bogen har tolv kapitler, der hver omhandler en person, der har berøring med Alf og hans bedsteforældre. Alle disse personer ved, hvad der er sket. Deres tanker refereres, og efterhånden kan læseren regne ud, hvad Alf vil få at vide, når sommeren er forbi, selvom det ikke bliver sagt direkte.

Det er en virkningsfuld fortælleteknik, Haller benytter. Jeg blev hurtigt fanget af antydningerne om en tragisk begivenhed og fik medfølelse med den lille dreng, der snart vil erfare noget sørgeligt. Men mit engagement i bogen svækkedes noget af, at forfatteren refererer 12 forskellige personers tanker. Det er mange skift af synsvinkler.

Det er højsommer, og det er varmt; vi er i en lille by ved havet. På overfladen hersker idyl, men efterhånden som vi lærer de forskellige personer nærmere at kende, krakelerer idyllen. Alt er ikke, hvad det ser ud til at være. Den tyske mandlige turist nærer en overdreven, usund interesse for lille lyshårede Alf. Postbudet må på sin rute jævnligt ty til den medbragte lommelærke.

Med god effekt udnytter Haller kontrasten mellem lys sommerlig idyl og menneskenes smerte og mørkere sider.

Høst, 2003. 302 sider. Kr. 299,-