Vi skal høste vinden

Den lettere fordrukne, rapkæftede, bergensiske privatdetektiv Varg Veum får sin sag for i denne krimi om miljøterrorisme, blakket forretningsmoral og religiøs fanatisme.

I bogens indledning anslås en mørk grundtone. Her sidder Veum ved sin kæreste Karins dødsleje og må erkende, at skylden er hans, fordi han i sin kompromisløse iver efter at finde frem til sandheden ikke kunne holde sin kæft og derved gjorde Karin til morderens gidsel.

Dette er den 15. bog i serien om Varg Veum, og selv om detektiven nu nærmer sig de 60 år, er der ingen tegn på metaltræthed. Den hårdkogte, amerikanske krimigenre har givet inspiration til figuren Veum, der er lidt for glad for norsk akvavit, fraskilt, har et problematisk forhold til kvinder og en ustabil økonomi, men samtidig er Veum helt sin egen, runden af den norske muld og fast forankret i Bergen.

Han er oprindelig uddannet socialrådgiver og bliver derved eksponent for forfatterens solidaritet med de svage i samfundet. Og så har han en stor lighed med en terrier, idet han stædigt bliver ved med at forfølge alle spor, indtil han for enhver pris har fundet frem til sandheden. Ofte før politiet, der også hellere ser hans hæl end hans tå.

I denne krimi hyres han til at finde en forsvunden ægtemand, som han finder myrdet og hængt op på et kors i det naturskønne udkantsområde, hvor samme mand havde planer om en vindmøllepark. Der er mange interesser på spil, og også de lokale står delte i sagen. For nogle af dem er vindmølleparken en billet til en bedre fremtid med flere arbejdspladser og økonomisk fremgang, for andre er det djævelens værk, der vil ødelægge et smukt naturområde. Veum søger da også i første omgang morderen blandt miljøaktivister, pengegriske forretningsfolk, grådige lokalpolitikere og religiøse fanatikere.

Staalesen imponerer ved at lade det stramt komponerede plot munde ud i en totalt overraskende slutning uden at give køb på logikken. Der er desuden masser af atmosfære i bogen, både i beskrivelsen af Bergen og af de omkringliggende naturskønne områder. Også sproget mestrer Staalesen. Dialogerne fungerer, og Veums undertiden blomstrende sprog kammer aldrig helt over i den rene parodi.

Bøgerne om Varg Veum placerer sig blandt de suverænt bedste nordiske krimier.