Ansigt til ansigt

 Varg Veum er på spil igen: "Der sad en død mand i mit venteværelse. .... At han var død var der ingen tvivl om. Han havde lige så megen puls som en buste af Beethoven". 

Gunnar Staalesen starter lige på og hårdt i denne niende krimi med privatdetektiven Varg 'ensomme ulv' Veum i hovedrollen. Veum hyres af den afdødes enke. Hun fortæller, at hendes mand var i færd med at undersøge nogle forhold i forbindelse med den unge kvinde Hildegunns død i 1979. Sagen blev dengang henlagt som selvmord, men Hildegunns lig blev aldrig fundet.

Personkredsen omkring denne kvinde og hendes færden i halvfjerdserne har alle haft tilknytning til et politisk ultrarødt kollektiv i Bergens centrum. Hildegunn har haft en stærk erotisk tiltrækningskraft på såvel mænd som kvinder i kollektivet. Der trækkes også tråde til bl.a. IRA, og nutidens personer har alle deres gode grunde til ikke at ønske at blive stillet "ansigt til ansigt" med deres fortid, hverken hvad politikken eller de mere private forhold angår.

Blandt de implicerede er f.eks. en – borgerlig! - toppolitiker, én der arbejder for det norske efterretningsvæsen, og én der tilhører erhvervseliten. Samtidig melder mistanken sig om, at der må have været en eller flere forrædere og angivere i kollektivet. Så Veums undersøgelser i Bergen og i det efterårsvåde vestnorske landskab støder på mange forhindringer, løgne og fortielser.
Der sker flere dødsfald i personkredsen, før brikkerne endelig falder på plads. Hvordan vil jeg naturligvis ikke fortælle her!

Dette er min første Staalesen, efter jeg læste hans helt fantastiske trilogi om Bergen i 1900-tallet, og på den baggrund må jeg tilstå, at jeg savner hele den bredde, der var i dette værk. Men mindre kan selvfølgelig gøre det. Er man til klassisk, hårdkogt krimi a la Chandler, omplantet fra sunny California til det regnvåde Bergen, bliver man ikke skuffet. Bogen er elementært spændende og velskrevet.
Oversat af Ilse M. Haugaard. Vindrose, 2004. 293 sider. Kr 329,-