PS: Jeg elsker dig!

Hollys mand dør pludseligt efter kort tids sygdom, og hendes verden falder fra hinanden. 10 efterladte breve fra Gerry får dog Holly til at indse, at livet trods alt går videre.

Bogen begynder lige på og hårdt: Hollys mand Gerry er ganske pludseligt død efter kort tids sygdom. Livet falder med et brag fra hinanden, og Holly oplever verden igennem et filter, så alt er gået i sort og i stå.

Men at livet går videre, finder hun ud af igennem breve, som Gerry har efterladt hende. Der er 10 breve i alt, og der må åbnes ét hver måned. I brevene beskriver Gerry bl.a., hvordan Holly skal leve sit liv, hvad hun skal gøre, hvor og hvornår hun skal tage på ferie, hvilket tøj hun skal købe, hvornår det er tid til at søge job igen, og at hun skal bryde grænser ved at synge karaoke. Hvert brev slutter med "PS: Jeg elsker dig" og Gerrys motto for Holly: "Sigt efter månen" - altså gå efter det bedste og gør ikke noget halvt.

Den moralske støtte og opbakning får Holly bl.a. fra sin skæve familie og fra en ikke helt almindelig venne- og venindeflok, der minder om bekendtskabskredsen omkring Bridget Jones. Desuden spiller mødet med pub-ejeren Daniel, der måske udvikler sig til en spirende forelskelse, en rolle i hendes bestræbelser på at komme videre.

En af hendes brødre laver en dokumentarfilm om en tøsetur i byen i Dublin, og selvom den afslører mange ulykkelige sider, er den også med til at sætte skub i Holly og venindernes liv. Hendes anden bror er ulykkelig pga. en skilsmisse, og de mange ulykker omkring Holly er også med til at speede processen med at komme videre op.

På den måde bliver "PS: Jeg elsker dig!" ikke en tåreperser, men derimod en sjov, let og underholdende bog om at genvinde sit ståsted og om at komme videre efter et stort tab og en stor sorg.

Jeg synes, det er en lovende bog, skrevet af den 22-årige og debuterende irske forfatter Cecilia Ahern. Med romanen skriver hun sig ind i en genre, der minder om Bridget Jones-bøgerne af Helen Fielding, men som tillige rummer en dybde, som Bridget ikke rigtig kan leve op til. Bogen er ikke tung eller sentimental, men måske en anelse for lang indimellem. Den er velegnet til læsere, der holder af Chick-Litt-litteraturen, selvom vinklen er en lidt anden.

Oversat af Bente Wissing Brøndum. Bazar, 2004. 480 sider. Kr 299,-