Bog
Nyforelskelse og andre cykelstyrt
Af
(
2005
)
Er du en kvinde, mellem 20 og 40 år, med bare en smule selvironi og humoristisk sans, vil du elske denne afsindigt morsomme bog.
Er du en kvinde, mellem 20 og 40 år, med bare en smule selvironi og humoristisk sans, vil du elske denne afsindigt morsomme bog.
Anmeldelse
Nyforelskelse og andre cykelstyrt af Camilla Stockmann
- Log ind for at skrive kommentarer
Er du en kvinde, mellem 20 og 40 år, med bare en smule selvironi og humoristisk sans, vil du elske denne afsindigt morsomme bog. Sjældent har jeg grinet så meget, mens jeg læste en bog. Sjældent har min mand syntes, at mine forsøg på oplæsning afbrudt af fnis var så langt ude.
Dette er en bog for kvinder! Det kommer måske ikke som en overraskelse for nogen, men det skal hermed være fastslået. Hvor jeg bogstaveligt talt vrælede af grin, kiggede min mand bare dumt på mig med fuldstændigt uforstående øjne og kunne overhovedet ikke se det sjove i historierne i denne bog. Stakkels ham.
Camilla Stockmann er journalist på Politiken og har igennem tre år skrevet klummer i Eurowoman. Det er disse klummer, der nu er samlet og udgivet i bogform, suppleret med en ny klumme, der indleder hvert år. Undertitlen på bogen 'Udvalgte ansigtstab' er meget dækkende for indholdet, for sjældent har jeg været ude for mere pinlige episoder. De er af den slags, man (måske!) hviskende kan fortælle sin søster om en nat efter et par flasker rødvin, i sikker forvisning om, at det her ikke kommer længere. Og vel at mærke først flere år efter at episoden er sket.
For ville du bryde dig om at bytte om på to konvolutter og i stedet for jobansøgningen sende en recept på 'svamp i vagina' til drømmejobbet? Eller hvad med at bruge spansk cayennepeber til at reducere cellulitislaget på numsen – efter at have læst bogen vil jeg nok råde eventuelle mænd til at holde sig langt væk herefter.
Jeg har godt nok hørt om nogen, der er ved at være trætte af selvudleverende kvinder, der udstiller vores kvindeliv med ketchup på kinden, og hellere vil begynde at tale om noget, der faktisk betyder noget. Til det kan jeg kun sige: Læs nogle andre bøger, de findes faktisk også. Og jeg er taknemmelig for bøger som denne, der viser, at selv udefra set tjekkede kvinder kan begå brølere – og har modet til at fortælle om det.
Brugernes anmeldelser