Papirdrengen

Den fabulerende fortælling giver mulighed for mange gode samtaler med børn fra 7 års alderen om tunge og vigtige emner som fortvivlelse og sorg og samtidig en hel masse håb i finurlighederne.

Drengen Cairo bliver til papir, da hans cirkusstjernemor falder ned fra sin line og dør. ’Lige dér begyndte det med papiret. Jeg vidste det ikke. Følte mig bare pludselig så træt. Men hvis jeg havde kigget ind under tøjet, ville jeg have set papir i stedet for hud, der hvor hjertet sidder. Det er altid hjertet, der først bliver tyndt, tror jeg.'

Cairo kommer på børnehjem, hvor han får en ven, Ib Christian, kaldet Pletten, fordi han tisser i bukserne. Pletten er den eneste, der kan se, at Cairo er lavet af papir. En dag kommer et ægtepar og adopterer de to drenge, fordi de er de to svageste. Det er et mærkeligt hus, de to drenge kommer til at bo i. De voksne taler issprog, og i huset er der altid koldt. På deres kamin står et billede af en pige med en masse fregner.

Cairo må rejse fra kulden og ud for at blive en rigtig dreng igen. En dreng med muskler og blod. Han søger hjælp hos Gud uden det store held. Hos ham får Cairo en opgave, hvor han skal samle fem bogstaver. På sin bogstavjagt møder han en talende vegetartiger med usandsynlig dårlig ånde, den selvoptagede forfatter Bertil, Roy og Tante Tussi, der er tusmørkemager og lader Cairo puste solnedgangen klar, stjerner der går på das, uglen som er "overogunderutroligutroligvigtigchefbibliotekaren", spionmændene i "Hvorsomhelst" og pigen Ella med fregnerne. Hun er løbet hjemmefra for at slippe for forældrenes skænderier. Nu bor hun i en lille hytte på stranden og drømmer om at få et stort varmt knus af sin morfar, som hun mener er en blæksprutte.

Hver gang Cairo forlader nogen, bliver han tyndere og tyndere. Først som almindeligt papir, dernæst silkepapir, og da han forlader spionerne, forvandler han sig til papirflyver, en F-16, og bliver svimmel helt ud i sine slidte papirfibre. Og han ender med mindst 200 km i timen på Guds sekretærs kontor, men sekretæren viser sig ikke at være sekretær. Hun er Gud og hun vil flytte til en fjern galakse og starte på en frisk. Heldigvis mødes alle enderne til slut.

Jeg fik associationer til både historien om Momo, Den lille Prins og flere andre eventyrlige fortællinger, der indeholder fortvivlelse og sorg. Bogen stiller store eksistentielle spørgsmål omkring hvem er jeg-problematikker og behandler emner som selvbedrag, svigt, venskab, tillid og kærlighed.

Tina Sakura Bestle skriver fabulerende og med en snert af galskab, der gør læsningen fantastisk. Per Dybvigs groteske illustrationer er poetiske, sætter store aftryk og understøtter med deres mareridtsagtige udtryk, den forvirring drengen Cairo befinder sig i, lavet af papir, i en verden med mange sakse.