Omvendt sne

En gribende, smuk historie om sorg med en særlig forståelse for den logik, der kan vokse ud af en altoverskyggende smerte. Indeholder elementer af magisk realisme.

Pigen Sne og hendes tvillingebror Lue er uadskillelige. De klæder sig ud som hinanden, bytter tøj og driver de voksne til vanvid. En dag hvor de har byttet jakker, løber Lue over vejen i Snes hvide jakke og bliver kørt ihjel.

Sne tænker ’Lue er død. Og her står hele verden tilbage i tavshed med tomme øjne og slappe hænder som om det er dem, der er døde’. Hun undres over verden, ’Det er som om ingen lyd tør være den første. Som om den første lyd bærer et ansvar med sig’. Hverken gråden, ordene eller vreden vil være den første til at bryde stilheden. Sne mener der må være sket en fejl. Det var jo hendes jakke Lue havde på! Døden må have forvekslet de to?

Moren flyder væk i tårer, og farens sorg forvandler ham til "Bjerget", med stejle, kolde klippesider, som han ikke taler. Sne drager afsted til underverdenen for at hente Lue hjem. Hun får muligheden for at overtage Lues plads i de dødes verden på jordens inderside, hvor alt vender på hovedet. Lue vender i mellemtiden tilbage til livet, men tingene er ikke som før. Lue vender forkert i de levendes verden, og de voksne tror ikke på, at han faktisk er Lue. De tror, han er død. De tror, at han er Sne. Måske har de ret?

"Bjerget" går ud til Lues grav og fortæller ham, hvor meget de savner ham, og at han har efterladt et gabende og uendeligt tomt hul, som intet eller ingen kan fylde ud indeni dem. Han siger også, at hvis man stiller sig midt i det hul, bliver man opslugt i tomheden. Døden kan man ikke forhandle med.

Illustrationerne er smukke og helt enestående. Baggrunden er malet i akvarel, mens personerne er står som helt enkle stregfigurer. Nogle gange bliver forældrene helt symbolsk omsluttet af akvarellerne. Der er meget stærke budskaber i illustrationerne.

Det er en virkeligt barsk, men nødvendig historie. Og når man fortæller historier som Ane Bjørn, kan ubærlig sorg forvandles til ubærlig smuk poesi. En fortælling for børn og voksne om at miste og give slip. Om at elske og savne så meget, at man vil gøre hvad som helst.

Særdeles velegnet til højtlæsning og ’de store samtaler’ med børn fra cirka fem år.