Mellem træernes grene

Eva munk har skrevet en stærk og magisk debutroman om sorg og identitet.

Sorg kan knuse et menneske, særligt hvis man ikke genkender følelsen. Men nogen gange kan man ganske ubevidst ikke se sandheden, særligt ikke hvis den er så altopslugende, at den truer ens eksistens.

Amanda bor i skoven med sine forældre og sin bror Mathias. De to søskende er altid sammen, og om vinteren skøjter de. Faktisk er vinteren Amandas yndlingsårstid, og de to elsker, når vinden river i deres hår, mens de suser afsted på isen. Bagefter hygger de hjemme med varm kakao.

En dag bliver børnenes far syg, og efter nogen tid mister de ham. Og en dag er Mathias også borte. Deres mor fortæller ingenting om, hvad der er sket. Amandas verden er nu faldet helt fra hinanden, og hun beslutter sig for at gå ind i skoven for at finde Mathias. Den velkendte skov, hvor Amanda og Mathias sammen har tilbragt så mange gode timer. Selvom skoven føles anderledes, nu hvor Amanda er alene, er hun nødt til at lede efter Mathias, som måske ikke kan finde hjem igen.

Mens Amanda går i skoven, husker hun brudstykker fra tiden, før Mathias forsvandt; Mathias der hoster og tørrer sig med et lommetørklæde. Et lommetørklæde med stænk af blod og morens løfter om, at der aldrig ville ske ham noget. Amanda genskaber erindringer, og hun begynder at føle uforklarlig frygt på sin vej gennem skoven. Da hun er ved at give op i, taler ravnen i trætoppene til hende. Hun skal rejse sig op, for der er nogen, der venter. Nu begynder Mathias’ historie, fra før han forsvandt og inden da fra før, den høje mand ventede i skyggerne.

Eva munk har skrevet en stærk debutroman, hvor man kan mærke, hvordan der under den barske og smukke fortælling bobler flere historier. De smukke s/h illustrationer er med til at understøtte fornemmelsen af melankoli samt den tomhed, som fylder Amanda, mens hun søger efter sin forsvundne bror. Symbolikken med manden med kutten bringer endnu mere liv til fortællingen og fungerer som et virkningsfuldt magisk greb i fortællingen, der overvejende handler om sorg og selvbedrag.

Romanen kan læses fra trettenårsalderen og er dermed for den lidt ældre målgruppe ift. andre bøger med samme tematik, eks. billedbogen ’Bezunk og egernet’, ’Vigga forsvinder’, ’Stykker med himmel’ og ’Papirdrengen’. Jeg er sikker på, at vi kommer til at høre mere til denne forfatter.