Bog
Den dag farfar stak af
Af
(
2019
)
Smuk historie om liv, død og drømme og om at tilgive, når der begås fejl, og elske hinanden på trods af forskelligheder.
Smuk historie om liv, død og drømme og om at tilgive, når der begås fejl, og elske hinanden på trods af forskelligheder.
Anmeldelse
Den dag farfar stak af af Ulf Stark
- Log ind for at skrive kommentarer
Smuk historie om liv, død og drømme og om at tilgive, når der begås fejl, og elske hinanden på trods af forskelligheder.
Gottfrids farfar er på hospitalet. Han plejede at være stor som en bjørn, men han har tabt sig meget og har brug for en masse piller, både for at holde sig i live, men også for ikke at blive så hidsig. Gottfrieds rolige far er tandlæge og kan slet ikke forstå farfars måde at være på. Han har ikke lyst til at besøge ham så ofte, som Gottfrid gerne vil.
Gottfrid forstår og elsker sin farfar, selvom han er en arrig gammel mand, der skælder ud og brokker sig. Men når farfar fortæller om farmor, og Gottfrid spørger, om man kan elske en, der er død, råber farfar "Nu holder du bare kæft, knægt!" Det ved Gottfrid betyder, at det kan man.
Farfar planlægger at stikke af fra hospitalet, hvor han er indlagt. Han vil så gerne en sidste gang ud til sit hus på øen, hvor han boede i mange år sammen med farmor. Gottfrid vil gerne hjælpe sin farfar. Heldigvis er der også Adam, kardemommebollebageren, der hjælper dem med at komme afsted, og sammen tager de ud på et sidste eventyr.
Da Gottfried og farfar ankommer med færgen til skærgårdsøen, spørger farfar: "Ser du det?". Og han spørger igen: "Ser du det?". Endelig forstår Gottfried, at de ikke ser det samme. Farfar ser det, der var engang. Gottfrid kan høre, hvor meget farfar savner farmor. Da han inden aftensmaden bliver bedt om at hente det sidste glas tyttebærsyltetøj, som farmoren har lavet, siger farfar, at de kun må tage en lille teskefuld. Der skal være nok til resten af hans liv. Farfar fortæller historier om, hvordan farmor plukkede bærrene, rensede dem, kogte dem med den rigtige mængde sukker, rørte det sammen og hældte det på glas. "Hun gav det sin tid. Og sine tanker. Så en del af hende findes i det". Og når han snakker om hende, bander han ikke. Men han ved, at når det sidste syltetøj er spist, må han sige farvel.
'Den dag farfar stak af er en utrolig fin bog om døden, men mest om livet og om, at mennesker lever videre i mennesker, der er tilbage. Forfatteren Ulf Stark døde selv i 2017. Han har skrevet mange børnebøger siden sin gennembrudsroman ’Lad isbjørnene danse’. Hans bøger henvender sig direkte til børnene og han kan få alle til at føle, at de har enplads i fortællingen. Bogen er smukt illustreret af Kitty Growther.
Man behøver ikke at kende til sorg for at kunne forstå bogen, da det på ingen måde er kernen i denne dejlige fortælling. Det er glæden og kærligheden, der er de vigtigste temaer.
Brugernes anmeldelser