Nattog til Lissabon

Det er den midaldrende og indadvendte gymnasielærer Gregorius, der er den altoverskyggende hovedperson i Pascal Merciers roman 'Nattog til Lissabon'. Gregorius, eller Mundus som han kærligt bliver kaldt af sine elever, har undervist i klassiske filologiske sprog, på det gymnasium som han selv blev student fra.

Egentlig fortsatte han bare som lærer efter sin studentereksamen. Hans meget stille og regulerede liv mellem græske gloser og støvede bøger ændres brat, efter at han en morgen på vej til gymnasiet møder en portugisisk kvinde klædt i rødt. Mødet bliver skæbnesvangert for Gregorius. Han forelsker sig, ikke i kvinden, men i sproget – portugisisk. 

Ord, sprog og bøger
Efter mødet med kvinden i rødt bliver Mundus' verden skubbet ud af takt, og på vejen hjem fra arbejde ender han i et antikvariat. En verden han kender og er tryg ved, en verden fuld af bøger. Men heller ikke her er Mundus beskyttet mod skæbnen. Boghandleren giver ham en gammel og slidt bog på portugisisk af en ganske ukendt forfatter.

Med Gregorius' glæde ved sprog og med hans nye forelskelse i portugisisk tager han bogen med hjem. Natten går med at prøve at lære dette nye og sanselige sprog. Bogen han har fået med hjem har titlen ”En ordenes guldsmed” skrevet af en Amadeu Pradu. Bogen vender helt op og ned på hans liv.

Rejselitteratur
'En ordenes guldsmed' bliver en guide-bog for Mundus' rejse, både på det ydre og indre plan. Han bliver helt opslugt af de tanker og refleksioner, Amadeu har nedskrevet. Mundus tager den for ham meget ukarakteristiske beslutning at rejse til Lissabon allerede den næste dag for at opsøge forfatteren til bogen.

Han der hele sit liv har levet i bøgernes verden, stille og indadvendt. Pludselig sidder vanemennesket Mundus i nattoget til Lissabon, på vej til en ukendt by for at finde en mand han ikke kender. At det er en bog, der fuldstændig ændrer hans tilværelse, er både helt naturligt og lidt ironisk.

Bogen bliver som en rejseguide. Med den i hånden føres Mundus og læseren rundt fysisk i Lissabon. Byen beskrives indgående med sin smukke arkitektur i forfald og de stejle, smalle gader som Mundus traver rundt.

At være eller ikke at være
Det viser sig dog at Amadeu har været død i tredive år, men det stopper ikke Gregorius. Han er fascineret af Amadeu’s tanker og refleksioner. Hans lyst til at vide alt om den portugisiske forfatter og frihedskæmper bliver en del af Mundus' indre rejse. For det er livets store spørgsmål, som der reflekteres over i 'Nattog til Lissabon'.

Det handler om identitet, opbrud og det er den menneskelige eksistens grundspørgsmål,  der overvejes. Mundus får ved at involvere sig i Amadeu’s historie, og de mennesker han møder gennem hans jagt på viden om Amadeu, et nyt liv og en anden identitet foræret. Bogen diskuterer blandt andet, at det er først i relationer med andre mennesker, at man har mulighed for at finde sig selv og derigennem gøre krav på sine inderste særegenheder. 

Med æseløre
'Nattog til Lissabon' er en filosofisk bog, der kræver fordybelse. Gregorius' færd er en opdagelsesrejse i den menneskelige eksistens. Bogen er fyldt med mange smukke og tankevækkende betragtninger. Den giver fornemmelsen af, at livet er fyldt med muligheder og at en rejse i ens indre jeg kan give en forståelse af mangfoldigheden af ens eget liv.

'Nattog til Lissabon' er en af disse bøger, man kan have med sig hele livet. Hvor æselører, papirlapper eller en togbillet afmærker særligt spændende overvejelser og smukke betragtninger om livet, som man kan få lyst til af genlæse. Som for eksempel:
”Der gives ting, der er for store for os mennesker: smerte, ensomhed og død, men også skønhed, ophøjethed og lykke. Derfor har vi skabt religion. Hvad sker der, når vi mister den? Da bliver disse ting i stadig højere grad for store for os. Hvad står vi tilbage med, er poesien i den enkeltes liv. Er den stærk nok til at bære os?”

Skrevet af bibliotekar Helle Laursen