Æselørernes bog! Man får lyst til at vende tilbage til hver eneste side. En poetisk og filosofisk rejse i tankernes labyrint og ud over åbne vidder. En bog med visdom og livsfylde.
På omslaget til min udgave af "Nattog til Lissabon" står en mand under en gylden lygte og skuer eftertænksomt ud i den blå skumring. Bogens hovedperson, Gregorius, befinder sig i også sit livs skumring, da han pludselig bryder op fra sin trygge dagligdag i Bern og rejser til Lissabon.
Gregorius er gymnasielærer i græsk og hebraisk, fænomenal skakspiller og ikke den mest spontane type. Men mødet med en portugisisk kvinde og en bog, skrevet af den portugisiske læge, Prado, ryster hans verden. Han bliver besat af at opdage og forstå Prado’s liv og tanker, og måske dermed også sig selv.
På sin jagt på kryds og tværs af Lissabon møder han, i byens skønhed og i det portugisiske sprog, sin ungdoms drøm om det eksotiske Isfahan i Persien. Han møder dog mest af alt et væld af menneskeskæbner, som han griber ind i og selv røres af.
"Nattog til Lissabon" er blandt andet en bog om en bog. Næsten hele Prados bog bliver citeret heri. Den er en opsamling af forpinte men vise overvejelser om liv og død, som for Gregorius starter en lavine af spørgsmål om verdens sammenhæng.
På samme måde fører "Nattog til Lissabon" også læseren ind i forundring og eftertænksomhed. Er poesien større end religionen? Har et menneske kun én identitet? Er loyalitet større end kærlighed? Er følelser tidløse? Og er sjælen vores egen opfindelse? Man opsluges af det filosofiske og historiske opklaringsarbejde.
Langsomt og poetisk udfoldes historien om en kompromisløs portugisisk læge, der kæmpede i modstandsbevægelsen mod diktatoren Salazar, men som mest af alt sloges med sine egne dæmoner.
Samtidig fatter man sympati for den videbegærlige nørd, Gregorius, og må sammen med ham stille sig selv livets store spørgsmål.
Efter læsning af denne bog står man eftertænksomt tilbage i den blå skumring og er taknemlig for den varmt lysende lygte.
Kommentarer