Bog

Læg verden bag jer

Af (
2021
)

Anmeldelse

Læg verden bag jer

16 aug.21

Familien holder ferie i et afsidesliggende hus på Long Island, men det, der skulle have været den bedste ferie nogensinde, bliver brat ændret til et mareridt i aktuel og foruroligende dystopi.

Amanda og Clay bor i New York sammen med deres to teenagebørn. I ferien vil del have tid til børnene og hinanden, og derfor har de lejet et luksushus med pool og jacuzzi på Long Island. Huset ligger helt for sig selv, og som murstenshuset fra De tre små grise virker det solidt og uigennemtrængeligt, det eneste negative er, at der er dårlig mobilforbindelse, og at GPS’en ikke virker.

På feriens anden aften hører de en pludselig en lyd, som ikke har noget at gøre med det kommende uvejr. Det banker på døren. Udenfor står et ældre ægtepar, sorte, pæne mennesker, som fortæller at det er dem, der ejer huset. Kan Amanda og Clay stole på det, eller er det nogen, der er ude på at overfalde dem og begå røveri? Ægteparret fortæller, at de har prøvet at ringe, men der er ingen forbindelse. De var på vej hjem til Manhattan, da der pludselig skete en strømafbrydelse i hele New York, og der var kaos overalt, så derfor beder de om lov til at bo i huset, indtil strømmen vender tilbage i New York.

Hvad er der sket: ”En dirty bomb på Times Square? Eller et planlagt angreb på kraftværkerne?” Fjernsynet virker ikke, telefonerne er helt døde, og i den seneste notifikation, de har modtaget, står der BREAKING og så en lang række bogstaver uden betydning.

To familier er nu isoleret i et hus væk fra al civilisation. Er det trygt at være der, og kan de stole på hinanden, eller skal de forsøge at tage tilbage til New York? 

Lidt efter lidt træder en alvidende fortæller ind i historien med vage antydninger af, at noget vil komme til at ske, men senere bliver fortælleren mere konkret med oplysninger om, at præsidenten (Trump) er i kælderen under Det Hvide Hus, om dyrenes ændrede adfærd, om ulykker, der er sket i det østlige USA og om fly med en meget hemmelig mission.

Vi kender vist alle til romaner og film, som skildrer jordens undergang på baggrund af forskelige natur- og menneskeskabte katastrofer eller verdensomspændende sygdomme. Usikkerheden om, hvad der er sket, ligger hele tiden og lurer et sted, men i Rumaan Alams bog er det mere det psykiske, der lægges vægt på. Romanen fokuserer på forholdet mellem de to vidt forskellige familier, på fordomme mellem de hvide og sorte og på, hvordan det er at leve i en verden uden hele tiden at være på. I starten forsøger de at opretholde en vis form for normalitet i den unormale hverdag, men efterhånden bliver det unormale måske normalt?

Rumaan Alam er amerikansk forfatter, det er hans førte bog på dansk, og bogen var finalist til National Book Award. 'Læg verden bag jer' er en af den slags bøger, som koster nogle nattetimer, og som bliver ved med at spøge i underbevidstheden, for helt utænkelig er den vist ikke.

Bogdetaljer

Forlag
Hr. Ferdinand
Oversætter
Lisbet Kjær Johansen
Faustnummer
39266733
ISBN
9788740070095
Antal sider
0

Tema

Tema

Bogen bag filmen

En god filmatisering kan bringe vores litterære helte og skurke til live på det store lærred, og når det lykkes introduceres en ny skare af læsere.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer