De hvide nætter

Katrine Engberg tager læseren med ind i sit helstøbte krimiunivers med et sikkert, veltilrettelagt plot og levende beskrivelser.

En mand findes dræbt på en lille ø i Horsens fjord. Han har været på fisketur med sine to teenagebørn, som begge er forsvundet. Manden viser sig at være fætter til Nima, som driver et autoværksted i gården ved det hus, hvor tidligere efterforsker Liv Jensen bor til leje. 

Liv, der fortsat arbejder som privatdetektiv, kontaktes endnu en gang af sin ven Petter Bohn fra Københavns Politi, da han har brug for hendes assistance i forbindelse med sagen om den dræbte mand. Liv kaster sig over opgaven med stor entusiasme og sine helt egne metoder. Hendes drøm er stadig at vende tilbage til politiet en dag, så alt, der lugter lidt af efterforskning, vækker motivation i hende.

Det viser sig, at sagen trækker tråde tilbage til Sandholmlejren, hvor den dræbte mand, som stammer fra Iran, startede sin nye tilværelse i Danmark i 1990’erne. Liv må, med hjælp fra Nima, opsøge tidligere beboere fra lejren, som tilsyneladende er blevet velintegrerede danskere med foreningsliv, børnebørn og familier. Men fælles for dem er, at de ikke husker meget fra deres tid i Sandholmlejren – i hvert fald ikke, når Liv spørger ind til det.

Katrine Engberg har virkelig fat i den lange ende som krimiforfatter. Hun formår på smukkeste vis at skrue et plot sammen, som både er troværdigt og sitrende spændende til sidste side i bogen. Ledetråde lægges frem for læseren i små præcise dryp, og konturerne af en gerningsmand begynder så småt at træde frem, men afsløres ikke.

Det er tydeligt, at Engberg skriver med stor kærlighed til sine karakterer, og måske netop derfor kommer de alle til at fremstå helstøbte, nærværende og interessante. Man kan umiddelbart tænke, at det kan være svært at få plads til alle karakterer fra det tidligere bind, fordi de ikke er en gruppe efterforskere, men faktum er, at det virkelig fungerer her. Med helt naturlig relevans spiller alle deres egen – ikke ubetydelige – rolle. Det bliver spændende at se, om det kan fortsætte sådan i fremtidige bind af serien.

Bogen er en selvstændig fortsættelse af Det brændende blad, men kan sagtens læses uden kendskab til første bind i serien, men det ville være virkelig ærgerligt at gå glip af en god læseoplevelse, så jeg anbefaler, man begynder der.