1222

Snestormen raser omkring fjeldhotellet, og der breder sig en stemning af panik blandt de indespærrede gæster, da der sker nogle mord. Er der en seriemorder på spil?

Hanne Wilhelmsen er tilbage i centrum, efter at hun i nogle år har levet i selvvalgt isolation. I romanen "Sandheden bag sandheden" fra 2004 blev hun skudt, og siden da har hun siddet i kørestol.

Hanne Wilhelmsen er på vej til Bergen med tog, da der sker en ulykke, og alle passagererne bliver indlogeret på det nærliggende fjeldhotel, 1222. Stormen er den værste, som er set i mands minde, og det bliver umuligt at forlade hotellet i flere dage. Snart sker det første mord.

"I mange år lagde jeg alt, hvad jeg havde, i arbejdet. Drab på bandemedlemmer … blev genstand for nøjagtig samme ihærdighed som forbrydelsen mod den skændede, dræbte pige på 11 år. Men mine følelser blev reserveret til de få."

Den myrdede person, som Hanne føler en slags velvilje overfor, er præsten Cato Hammer. Egentlig beslutter Hanne sig for, at mordet på ham ikke vedkommer hende, men da der sker endnu et mord - også på en præst - bliver hun alligevel involveret. Samtidig med at man frygter at der er en seriemorder blandt gæsterne, går der rygter om, at der måske er kongelige personer blandt de evakuerede - eller er det forbrydere eller måske terrorister? Fakta er, at der var en skarpt bevogtet togvogn tilkoblet passagertoget.

Fra sin kørestol i foyeren har Hanne godt overblik over alt det, som rører sig på hotellet, og ved hjælp fra nogle af hotellets gæster opklarer hun mordet. Meget lig Agatha Christie samler hun alle personerne i pejsestuen, og morderen afsløres, lige inden passagererne kan forlade hotellet.

Anne Holt skriver overbevisende, hun har godt greb om sine personer. Især synes jeg, at beskrivelsen af Hanne Wilhelmsen er fængslende. Hun er en meget problematisk person, og ulykken har ikke gjort hende blidere eller mere omgængelig. Men efterhånden tør hun op, og hun bliver mere venlig og interesseret i sine medmennesker.

Personligt synes jeg, at selve plottet er lidt tyndt og egentlig lidt uinteressant. På sidste side - lad være med at kigge - bliver det afsløret, hvem den hemmelighedsfulde passager er. Og det er en stor overraskelse - men hvad skal det bruges til?

Oversat fra norsk af Ilse M. Haugaard  efter '1222'. Gyldendal, 2008. 301 sider .