Ulven blotter sine tænder

Spændende og velskrevet krimi indleder serien om Holger Munch og Mia Krüger.

’Ulven blotter sine tænder’ er forløber for krimierne Der hænger en engel alene i skoven og Uglen dræber kun om natten. Året er 2001, og to drenge findes dræbt på en mark med en død ræv imellem sig. Sagen ligner en 8 år gammel uopklaret sag fra Sverige, hvor der var efterladt en død hare mellem to dræbte drenge, og hvor en af drengene havde skrevet i sin dagbog, at han var bange for ulven. Begge uhyggelige scener ligner et maleri af Rembrandt eller Caravaggio.

Holger Munch er chef for en nyere drabsenhed og har sammensat et hold af Norges dygtigste efterforskere. Han gøres opmærksom på en imponerende dygtig, men også lidt speciel, yngre kvinde, Mia Krüger, der er elev på politiakademiet. Munch aftaler kort efter et møde med Mia på en café, hvor han viser hende billeder fra begge gerningssteder. 

Mia har et stærkt blik for på kort tid at kunne se ting, de fleste andre ikke har tænkt på. Hun tager imod Munchs tilbud om at blive en del af efterforskningen, og nu begynder jagten på en morder, der har planlagt alt til mindste detalje, og som fører efterforskerne på mange afveje. Parallelt med undersøgelsen dukker der konstant nye mennesker op, som har indflydelse på sagen. 

Kevin en 11-årig sårbar dreng, der ligner de dræbte drenge. Bliver han mon næste offer? Og Lydia, en 12-årig pige, der bor langt inde i skoven med sin bedstefar, som er mester med bue og pil. Hvilken betydning har hun?

Det er et stort puslespil, der lægges, med masser af plottråde og et stort persongalleri, hvor forfatteren synes at have en forkærlighed for outsiderne. Selvom sagen bliver løst, kommer slutningen lidt brat, og ikke alle brikkerne falder helt på plads. På mange måder er dette en traditionel politiroman, hvor man følger efterforskernes søgen efter lighederne mellem de to sager. Men det er også en psykologisk krimi med vægt på relationer.

Serien er skrevet ved at lade efterforskerne i nutiden gå til en af deres første sager, så bøgerne indtages baglæns, som eks. Henning Mankell og Arnaldur Indriðason tidligere har gjort det. Samuel Bjørk er pseudonym for Frode Sander Øien, der både er musiker og skriver teaterstykker. Serien er rigtig god underholdning, og fordi forfatteren er dygtig til at skrue en fortælling sammen, bliver man også rystet grundigt undervejs.