Vagt forbi

King serverer med sublim elegance et blast from the past i denne storslåede afslutning på en bemærkelsesværdig og kuldegysende krimitrilogi.

Stephen Kings romaner har de seneste år ikke alle været lige vellykkede, men det har i den grad ændret sig med hans særdeles glimrende og underholdende trilogi om den forhenværende politikommissær Bill Hodges’ jagt på en bestialsk massemorder. King er tilbage i storform, og er du flasket op med King, har du noget at se frem til. For ’Vagt forbi’ er hårrejsende læsning akkurat som ’Brandstifter’, ’Carrie’, ’Ondskabens Hotel’ og andre af de gode gamle læseoplevelser, der medvirkede til at man blev hooked på Kings mesterlige og skræmmende fortælleevne.

Fem år efter massakren i Mercedesmanden er ondskaben selv, massemorderen Brady Hartsfield, mod alle odds stadig i live. Hartsfield er indlagt på hjerneskadeafdelingen som en savlende grøntsag, og trods årene der er gået, har han ikke vist de store tegn på nogensinde at blive sig selv igen og dermed kunne stå til regnskab for de mord, han har begået. Men et eller andet tyder på at Brady er i stand til noget, idet flere sygeplejersker er skræmt fra vid og sans efter besøg på hans stue. Bill Hodges har længe haft mistanke om, at Hartsfield faker sin bevidsthedsløse tilstand, og da et kørestolslænket offer fra Mercedes-massakren og hendes mor begår selvmord, får Hodges for alvor færten af, at Brady har en finger med i spillet. Men hvordan er det muligt?

Kings evne til at besnære læseren vil ingen ende tage og gennem et udspekuleret plot, som kun King kan strikke det sammen, bliver Hartsfields ondsindede manipulation mere og mere rædselsvækkende. Hartsfield og Hodges er blandt de mest interessante karakterer King har fremmanet de senere år, og de er den røde tråd i en trilogi, der står som et ypperligt værk og et eksempel på Kings utrolige forestillingsevne, der tilsyneladende er uden ende – heldigvis!