Stephen King

Stephen King blev født i 1947 i staten Maine. Da han var to år, blev hans forældre skilt, og han voksede op sammen med sin to år ældre adopterede bror hos moren uden at se sin far igen.

I 1970 fik Stephen King en Bachelor of Science i engelsk fra University of Maine, men det første job blev dog som vaskeriarbejder og pedel. I 1971 fik han et job som engelsklærer, og samme år blev han gift med sin kone Tabitha. De har siden fået tre børn sammen.

King har skrevet siden sin barndom og fik også trykt enkelte noveller i diverse blade og magasiner, ligesom han i sin universitets tid stod for en ugentlig klumme i skolebladet The Maine Campus. Men det var først i 1974, at han for alvor slog igennem med romanen 'Carrie'. Carrie blev en stor succes og blev filmatiseret to år efter i 1976 af instruktøren Brian De Palma med bl.a. en meget ung John Travolta i en af rollerne.

I dag har Stephen King udgivet mere end 40 bøger og er en af verdens mest solgte forfattere. Langt de fleste af hans bøger er også udkommet på dansk. Han har i tidens løb skrevet under to pseudonymer: Richard Bachman og John Swithen, og hans forfatterskab er et af de mest læste. Nogen mener, at han blot skriver for pengenes skyld, men som King udtalte i 1983 til Playboy Magazine: “Nogle folk synes overbeviste om, at jeg ikke betragter gyserne som andet end en formel form for kommerciel succes, en pengemaskine hvis håndtag jeg vil hive i resten af mine dage, mens andre har en mistanke om, at så snart min bankkonto når den rigtige grænse, vil jeg lægge dette barnlige nonsens bag mig og skrive generationens svar på ‘Brideshead Revisited’. Men faktisk gør pengene hverken fra eller til. Jeg elsker at skrive de ting, som jeg skriver, og jeg hverken ville eller kunne skrive anderledes.”

King og kvinderne
'Carrie' var som nævnt den første roman, King fik udgivet. Han har selv udtalt, at det er en roman om, hvad mænd frygter ved kvinder og kvinders seksualitet, hvis man læser dybere end bare den umiddelbare skrækhistorie. 'Carrie' er også et meget stærkt kvindeportræt af en ung teenager, som så gerne vil passe ind i samfundet, men som aldrig rigtig har en chance, af grunde som hun ikke selv kan gennemskue.

Det er ikke så ofte, King bruger kvindelige hovedpersoner i sine bøger, og han er blevet kritiseret for at have et alt for entydigt syn på kvinder. Det er dog ikke helt retfærdigt. Dels har han efterhånden flere romaner med handlekraftige og sympatisk beskrevne kvindelige hovedpersoner ('Carrie', 'Geralds farlige leg', 'Dolores Claiborne', 'Rose Madder' og 'Pigen der elskede Tom Gordon') bag sig, og dels har han - næsten - aldrig været forfalden til at beskrive kvinder negativt udelukkende pga. deres køn. Man kan selvfølgelig finde eksempler på stereotype kvinder i hans forfatterskab, men det er undtagelsen snarere end reglen.

Kings fortællestil
King har nogle særlige skriveteknikker, som han benytter sig af, når han skriver. Allerede i 'Carrie', bruger han teknikken med at indsætte tilsyneladende virkelige artikler fra blade og aviser, som beskriver episoder, der sker i romanen. Ligeledes bruges uddrag af erindringsbøger fra de overlevende fra Prom-night til at fortælle for at opbygge troværdigheden og spændingen (suspensen). Effekten er, at man som læser overvældes af en følelse af, at det hele ér sket. At 'Carrie' virkelig har fundet sted. Og det gør bare historien endnu mere uhyggelig.

En anden metode er måden, han bruger typografien på. Kursiv og parenteser bruges ofte til at udtrykke tanker med, kapitæler bruges til at udtrykke lyde (onomatopoietikons) eller høje udråb. Derudover undlader han ofte at bruge korrekt tegnsætning ved fx at skrive flere sætninger i træk uden komma eller punktum. Virkningen er, at læseren får samme følelse af panik, som personen i bogen har, som eksemplet her fra 'Carrie': "Alligevel havde hun været ude at svømme og havde grinet, når de dukkede hende (indtil hun ikke længere kunne få vejret og de blev ved med at gøre det og hun blev grebet af panik og begyndte at skrige) og havde prøvet at deltage i lejrens aktiviteter..."

En anden teknik, King bruger, er at skifte fortæller i historien. Som regel starter hans bøger med at blive fortalt af én af personerne, så skiftes der synsvinkel til en anden og til en tredje eller fjerde for så at vende tilbage til den første igen. Et godt eksempel på en bog med denne teknik er Det Onde, som har hele syv børn som hovedpersoner, der skiftevis fortæller historien.

King benytter sig også meget af flash back i sine historier, dvs. tidsmæssige spring hvor han fletter en historie fra fortiden ind for at anskueliggøre noget i nutiden. Det er én af måderne, hvorpå han får skabt helstøbte portrætter af sine figurer.

En anden ting, der typisk kendetegner Stephen Kings fortællinger, er, at han genbruger sine personer. Figurer, der har optrådt i én roman, kan pludselig dukke op i en anden ('Desperation' og 'Regulatorerne' eller 'Dolores Claiborne' og 'Geralds farlige leg'), og for fans kan der gå hel sport i at finde ledetråde til andre romaner.  

King og filmene
Rigtig mange af Stephen Kings bøger er blevet filmatiseret, og han har også skrevet manuskripter direkte til lærredet, ligesom han selv har forsøgt sig som instruktør på filmen Maximum overdrive. Et forsøg som han selv var meget utilfreds med.

Andre instruktører har forsøgt sig med King filmatiseringer med blandet held. En af de mest omdiskuterede er nok Stanley Kubricks filmatisering af Ondskabens hotel med Jack Nicholson i hovedrollen som forfatteren Jack Torrance, der tager et job som opsynsmand på Hotel Overlook i vinterhalvåret. Sammen med sig har han sin kone og sin søn, Danny, som har evnen til at 'skinne'. Men da sneen lukker familien inde, begynder Jack at ændre sig, og pludselig er Danny og Wendy i livsfare.

King var ikke selv helt tilfreds med resultatet, og mange inkarnerede King-fans føler heller ikke, at Kubricks version yder bogen fuld retfærdighed. Til gengæld er ingen vist i tvivl om, at Jack Nicholsons portræt af Jack Torrance er fantastisk. Ondskabens hotel blev filmatiseret igen i 1997 til tv. Denne gang var det King selv, som skrev manuskriptet og Mick Garris, som stod for instruktionen.

De instruktører, som har gjort det bedst med King filmatiseringer, er Frank Darabont og Rob Reiner. Førstnævnte har lavet film som En verden udenfor med bl.a. Morgan Freeman. Filmen fik flere Oscar-nomineringer, bl.a. for bedste mandlige skuespiller og bedste manuskript adapteret fra originalt materiale. Darabont har også instrueret Den grønne mil med bl.a. Tom Hanks, der ligeledes blev nomineret til flere Oscars.

Rob Reiner står som instruktør på film som Stand by me og Misery. Den første handler om fire drenges tur for at finde liget af en dreng, som er blevet kørt over af toget. Det er en smuk film om venskab, som ikke har det mindste overnaturlige element i sig. Misery er også uden overnaturlige elementer, og det blev filmen, som endelig modtog en Oscar for Kathy Bates hovedrolle som den psykopatiske sygeplejerske Annie.

Mange flere af Kings historier er blevet filmatiseret af store navne som Brian De Palma, Tobe Hooper, George A. Romero, David Cronenberg, John Carpenter og Mary Lambert. 


Stephen Kings officielle hjemmeside