Bog
De der søger af Stephen King
Af
(
2016
)
Ondskaben popper endnu engang ud af skabet hos den pensionerede politibetjent Bill Hodges. Gysende god krimi om en læsers vanvittige besættelse af en forfatter.
Ondskaben popper endnu engang ud af skabet hos den pensionerede politibetjent Bill Hodges. Gysende god krimi om en læsers vanvittige besættelse af en forfatter.
Anmeldelse
De der søger af Stephen King
- Log ind for at skrive kommentarer
Ondskaben popper endnu engang ud af skabet hos den pensionerede politibetjent Bill Hodges. Gysende god krimi om en læsers vanvittige besættelse af en forfatter.
’De der søger’ er andel del af Stephen Kings krimitrilogi med Bill Hodges i førertrøjen. Morris Bellamy bliver terroriseret af sin mor, men finder trøst i en beslægtet åndsfælle, den fiktive og rebelske karakter Jimmi Gould. Morris’ verden synker i grus, da den velhavende forfatter John Rothstein trækker sig tilbage og samtidig lader Gould retirere til en katastrofal rolle som familieforsørger med job i reklamebranchen. Morris opsøger Rothstein for at stille ham til regnskab og få fingrene i den mest uvurderlige skat af dem alle, forfatterens notesbøger, hvori han i al hemmelighed har skrevet videre på Jimmy Goulds historie. Besøget ender i et blodigt mord. Morris undslipper, men må modvilligt begrave notesbøger og stjålne penge, indtil sagen har lagt sig. En voldtægtssag sender ham i fængsel, og årtier senere får han endelig mulighed for at få fat i notesbøgerne. Men en anden person er kommet i forkøbet.
Stephen King er tilbage i storform med en kriminalroman, som øjeblikkeligt får de små hår til at rejse sig. Morris Bellamy er én af de alt for rædselsvækkende karakterer, som vi kender dem så godt fra Kings universer. Bellamys uforudsigelighed og anonymitet er noget af det, som skræmmer mest - han er som en haj, der lurer på sit bytte fra de sorteste dybder af sindets kringlede afkroge, besiddende en satanisk ondskab, som kun Stephen King kan mane frem i sine karakterer. Det er bestemt heller ikke første gang, King bringer en læsers besættelse af en forfatter ind i historien. Faktisk er forfattere blevet udsat for lidt af hvert i hans romaner, bl.a. i ’Misery’, ’Mørkets halvdel’, og ’Ondskabens hotel’.
’De der søger’ er forrygende læsning, hvor det psykologiske spændingsmoment fylder rigtig meget. Stephen King skræmmer endnu engang med sine brillante beskrivelser af det stille liv og psykopatiske mordere, der ubarmhjertigt slår til midt i villakvarteret. En glimrende læseoplevelse, som vil fryde enhver, der holder af en djævelsk god thriller.
Brugernes anmeldelser