Mit liv som rotte

Tankevækkende, grum og fantastisk velskrevet fortælling sætter fokus på store emner som familie, loyalitet og svigt.

Joyce Carol Oates er en produktiv forfatter og har bla. skrevet murstensromanen Blondine om Marilyn Monroe. Siden sin debut i 1963 er hun blevet hædret med et væld af priser og nomineringer. Hun har bla. vundet The National Book Award og har været nomineret til Pulitzer-prisen hele fem gange. Hun leger lystigt med sproget og tager ikke altid den lige vej gennem en historie. Heller ikke i nærværende roman, til trods for at det er en af hendes mere lettilgængelige bøger.

Violet Rue er 12 år, da hendes liv tager en tragisk drejning. Hun er rosinen i pølseenden i en børneflok på 7 og sin fars yndling. Familien er om ikke dysfunktionel så mindre velfungerende, men Violet Rue elsker sine forældre, den koleriske far, den lidt vege mor og sine søskende. En aften opdager hun en hemmelighed om sine to brødre, og hun står over for valget om, hvad der er mest rigtigt: loyalitet over for familien eller loyalitet over for sandheden. Da hun endelig vælger det sidste, bliver hun til rotten. Den lille stikker. Og familien vender hende ryggen.

Hendes brødre har begået en racerelateret forbrydelse og får deres straf, men den der får den værste straf er i virkeligheden den lille pige, der ikke forstår, hvorfor hendes familie lige pludselig ikke elsker hende mere. ”En smertefuld sandhed i enhver familie: Selv de mest kærlige følelser kan ændre karakter på et øjeblik. Du tror, at dine forældre elsker dig, men er det dig, de elsker, eller barnet, som er deres”.

Det er i sandhed skrækkeligt, men man ser jo gang på gang, hvordan familier splittes, mens man som udenforstående ingenting forstår. Hvad gør det ved et barn at blive vist døren på den måde af sine nærmeste? Skiftet fra at være del af en stor familie til pludselig at være helt alene i verden i troen om, at det er ens egen skyld er en traumatisk oplevelse, der kan påvirke et liv i forkert retning. Og i løbet af livet støder Violet Rue da også på den ene dominerende (hvide) mand efter den anden. Hun søger accept og kærlighed, men hun møder mest den lystfyldte del af kærligheden, mænd der mener, at hun er deres brugsgenstand. Violet tager hele bogen igennem meget skyld på sig, men heldigvis viser hun også en grundlæggende styrke, der gør, at hun kan sige fra, dog ikke altid i tide. 

Det er som udgangspunkt en jeg-fortælling med Violet Rues fortællestemme. Nogle gange skifter fortællestemmen dog til tredje person, hvor Violet refereres til som ’hun’, andre gange bliver fortællestemmen udenforstående og taler direkte til Violet. ”I tankerne måler du afstanden, hvis du skal flygte, undvige hans knytnæve” . 'Mit liv som rotte' er en grum, tankevækkende og fantastisk flot skrevet fortælling, og den kan eksempelvis anbefales til dem, der holder af Paul Auster og Siri Hustvedt.