Anmeldelse
En verdensomsejling under havet af Jules Verne
- Log ind for at skrive kommentarer
En af Jules Vernes mest elskede fortællinger, nu i en ny, smuk udgave. Temaerne er eviggyldige og sætter fokus på menneskets umættelige behov for at herske.
Et mystisk stort dyr angriber skibene på verdens have. Den verdenskendte havforsker Pierre Arronax er overbevist om, at det drejer sig om en gigantisk narhval med et enormt horn. Den amerikanske regering inviterer ham og hans trofaste assistent Conseil med på en ekspedition på skibet Abraham Lincoln i jagten på dyret. Efter mange ugers eftersøgning finder de endelig dyret, som viser sig ikke at være en narhval, men i stedet en form for undervandsbåd, som styres af den mystiske og småskøre kaptajn Nemo. Båden torpederer deres skib, og de tages til fange.
Under havets overflade møder de den canadiske harpunér Ned Land, som de bliver gode venner med i deres fangenskab. Båden Nautilus er formet som en fisk med en stor metalskinne ovenpå, der bruges til at ødelægge skibene med. Her på sin private, civilfjendske båd har Nemo samlet 120.000 bøger i utrolig luksus, og undervandsbåden fungerer desuden også som hvalfangerskib. Han mener, at båden er den ypperste form for frihed, men for Arronax og Conseil er der ikke meget frihed.
Ombord på undervandsbåden besøger de spanske galeoner, fisker kæmpeperler, sejler gennem Det Røde Hav og en undersøisk tunnel til Middelhavet, ser det sunkne Atlantis, Nemos hemmelige base, og Nemo tager Sydpolen i sin besiddelse. På rejsen opdager Arronax, at Nemo hader mennesker, og at deres mission er at sænke alle krigsrelaterede skibe med uskyldige ombord. Arronax og hans venner ved, at de er nødt til at stoppe ham. I romanen ’Den hemmelighedsfulde ø’ fra 1874 kan man læse resten af kaptajnens historie.
Siden udgivelsen af ’En verdensomsejling under havet’ er den filmatisereret et utal af gange, første gang i 1954, og udgivet som bog i rigtig mange forskellige udgaver. Jules Verne ønskede i sine rejseromaner at tage sin læser med til nye, uopdagede steder og skabe en geografisk bevidsthed. Han var desuden optaget af teknologi og opfandt i sine romaner teknologiske fremtidsscenarier.
Brugernes anmeldelser