Bog

Dracula (Ved Chaz Brenchley)

Af (
2023
)

Anmeldelse

Dracula af Bram Stoker. Genfortalt af Chaz Brenchley

24 feb.23

Klassikeren om den uhyggelige greve er genfortalt i letlæselig udgave med flotte illustrationer.

Da advokat Jonathan Harker rejser til Transsylvanien for at afslutte en handel på et hus i London, som grev Dracula har købt, overraskes han, da de andre passagerer i vognen alle slår korsets tegn, da de hører, hvor Jonathans rejse går hen. Efter at han er indlogeret på Draculas slot, befinder Jonathan sig nu i frygtindgydende verden af ondskab og rædsler, som han ret hurtigt beslutter sig at flygte fra.

Hjemme i England er Jonathans kone Mina på ferie ved kysten hos sin veninde Lucy, en tiltrækkende og livlig ung kvinde med flere bejlere. Men Mina er bekymret for Lucy, som har pådraget sig en mystisk sygdom, der svækker hende dag for dag. Mina ser ofte Lucy bevæge sig rundt som en søvngænger, og Lucys venner Dr. Seward samt hendes forlovede Arthur kan ikke hjælpe hende. Derfor kontakter Dr. Seward sin gamle ven og læremester Van Helsing og beder ham komme og hjælpe Lucy. Men Lucy er meget syg, og overlever ikke. Og pludselig har Mina de samme symptomer.

’Dracula’ er en smuk og skræmmende fortælling om kærlighed og had. Den vidunderlige klassiker er i denne udgave gjort tilgængelig for børn og unge i en både kortere og mindre kompleks udgave, hvor uhyggen understøttes af Rasmus Jensens flotte s/h illustrationer. Når store klassikere genfortælles på en så spiselig måde, sikres det, at alle har adgang til vores litterære arv, og bøgerne kan være med til at skabe nysgerrighed overfor klassikerne.

Bogdetaljer

Forlag
Straarup & Co
Oversætter
Anne-Sofie Duch Teglgaard
Faustnummer
135389544
ISBN
9788775923601
Antal sider
55

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer