Bog

Den store Gatsby (Ved Lynne Wilson-Bailey)

Af (
2024
)

Anmeldelse

Den store Gatsby

13 maj.24

Første bind i serien "Amerikanske klassikere" fortæller den ulykkelige kærlighedshistorie fra jazztidens USA til børn. 

Historiens fortæller er Nick Carraway, som er flyttet til New York og har fået ny nabo, den stenrige Jay Gatsby. Nick kæmper med en indre rastløshed efter at have kæmpet i 1. Verdenskrig, og hver uge betragter han uforstående overfloden og festerne hos sin nabo. Nick besøger indimellem sin kusine Daisy og hendes mand Tom, og da han begynder at deltage i Gatsbys fester, er der adskillige ting, der undrer ham. Daisys veninde Jordan fortæller Nick historien om, hvordan Daisy og Jay Gatsby var kærester, indtil hun giftede sig med Tom, da Gatsby drog i krig. Jordan fortæller desuden, at Jay Gatsby altid vil elske Daisy, og derfor har købt hus tæt på hende.

Nick arrangerer i al hemmelighed et møde mellem Gatsby og Daisy hos ham, og det bliver et gensyn med store følelser. Efterhånden udvikler situationen sig mere og mere absurd. Daisy elsker Gatsby, men også sin mand Tom, som har haft flere affærer bla. med Myrtle Wilson, der er gift med George. Alle har noget på spil. Undtagen Gatsby. Indtil en frygtelig ulykke ændrer spillereglerne.

Kort og letlæst genfortælling af den store fortælling om USA i 1920’erne med fine s/h illustrationer og forklaringer på ukendte ord. Historien minder om Romeo og Julie, og her i genfortællingen er der lagt vægt på kærligheden, men læseren får samtidig et fint indblik i perioden. Korrekturen kunne med fordel have brugt en ekstra omgang.

Bogdetaljer

Forlag
Gads Børnebøger
Oversætter
Trine Bech
Faustnummer
138112527
ISBN
9788762744226
Antal sider
94

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer