Historier fra jazztiden

Historier fra en tid så lig vores egen. Den ubarmhjertigt hårde landing efter voldsomme opgangstider skildret i et sprog, der ikke er set bedre.

Hvor er det godt, at denne samling af Fitzgeralds noveller bliver (gen)udgivet på dansk, suppleret med to aldrig før oversatte historier. Med indledningen af Hans Hertel og dennes gode oversættelse er man som læser i meget trygge hænder. Indledningen skaber overblik over sammenhængene og fortæller blandt andet om omstændighederne ved den aldrig før udgivne novelle, der blev afvist af bladet ’The New Yorker’ i 1936. Hertels indledning beskriver også den præcision, hvormed Scott Fitzgerald (mis)brugte sig selv og sin egen baggrund til at vise tidens tendenser. Så er man som læser klædt på at til gå i gang.

Gennem fem historier fra ”den gyldne tid” lander man midt i ”tømmermændenes tid” med de seks sidste. Her er humor i historien om, da Bernice mistede lokkerne og snød den intrigante kusine på fineste vis, her er den sære, barokke og for nyligt filmatiserede beretning om Benjamin Button og det meget gribende billede af ’Den sidste sydstatsskønhed’. I næste afsnit er ’Gensyn med Babylon’ hjerteskærende med historien om den enlige far, der forgæves forsøger at få sit eneste barn tilbage fra plejeforældrene. Da gamle og meget tvivlsomme venner dukker op, er skaden sket, han må undvære barnet.

Den nys tilkomne historie, ’Tak for ilden’, som The New Yorkers redaktion i 1930’erne fandt for sær, er en fin lille symbolsk ting, der giver den stakkels hårdtarbejdende kvinde en trøstende nådesgave ovenfra, eller får hun det? Flere af Fitzgeralds historier kan efterlade én med en melankolsk fornemmelse, men ikke denne!

Hans Hertel fortæller i sine noter, at han har gennemrevideret novellerne i en grad, at de i praksis kan siges at være nyoversatte, og måske også derfor får man en ekstra god læseoplevelse. Med min mangeårige anmeldererfaring som ballast kan jeg sige, at sproget byder læseren indenfor, man skal ikke slås for at overvinde knudrede hindringer; forfatterens sproglige særkende bevares, samtidig med at en god historie fortælles.

Helt personligt kan jeg tilføje, at noveller langt fra plejer at være min livret. For kort, for tyndt, nej giv mig en mursten anytime. Men ikke her! Det er en dejlig bog, historierne er skarpe, moderne, skåret ind til benet. Og som Hertel selv slutter sit gode og indholdsmættede forord: ”Nye generationer kan roligt begynde her”