Blid er natten

Et litterært billede fra mondæne mellemkrigsmiljøer. I centrum står overklasseparret Nicole og Richard, og bag det hele er forfatterens selvoplevede store omkostninger ved livsformen.

Denne bog har en speciel historisk kulisse. Originaludgaven er fra 1934,  forfatterens første efter ’Den store Gatsby’. Bogen fortæller om et velhavende par, hvor hustruen lider af en sindslidelse, akkurat som Fitzgerald-parret selv, og den fortæller om en verden, hvor idealer kan gå i opløsning.  F. Scott Fitzgerald var en del af det litterære miljø i Paris i 1920’erne sammen med blandt andre Hemingway og Gertrude Stein.

Historiens hovedskikkelser er Richard og Nicole Diver. I første del møder vi dem ved Rivieraen, hvor deres selskaber er eftertragtede i alt det mondæne. I tilbageblik fortælles om deres baggrund - Nicole er en skadet overklassepige og Richard en ambitiøs læge, der forelsker sig i den smukke Nicole. Eller gør han? Ser han bare gode muligheder i hendes rige slægt? Omkring dem optræder både sjove,  sørgelige og i hvert fald brogede figurer, der er med til at skildre en spændende og turbulent tid.

Romanen kom på dansk første gang i 1954, og denne udgave er genudgivet flere gange, senest i 1987. Som det også fortælles i Penguin-udgaven, er man gået ud fra en oprindelig tekst fra Fitzgeralds hånd og ikke en revideret fra 1951, hvor en redaktør foretog ændringer, blandt andet i handlingens kronologi. De perspektiverende tilbageblik, synes jeg, fungerer fint, men den nye oversættelse til dansk er mere forvirrende. Det danske sprog kræver nemlig skærpet opmærksomhed for at forstå meningen. Genlæsning af den engelske udgave bekræftede, at det ikke er en nem bog, sproget kan være kringlet. Men denne danske oversættelse gør den vanskeligere.

For eksempel når der på side 353 står: ”Men på en stilfærdig måde var Dick stadig vag og søvnig, da de nåede molen i Cannes. Golding holdt ham oppe på vej ned i ”Margin’s” motorbåd, hvorefter Lady Caroline iøjnefaldende flyttede sig. På molen bukkede han farvel med overdreven formalitet, og et øjeblik syntes han at være ved at sætte gang i hende med et ramsaltet epigram, men knoglen i Tommys arm gik ind i den bløde del af hans, og de gik hen til den ventende vogn”.

Som læser forekommer ordet ”vag” mig sært på dansk, men at jeg hellere ville have haft ”uklar” er nok smag og behag. Men at Lady Caroline iøjnefaldende flytter sig, hindrer min læsning, ligesom den sidste linje i citatet med ”knoglen i Tommys arm” tvinger mig over i den engelske.  Det står præcis sådan men får på dansk læseren til at stoppe og tænke: Hvad er det dog, der står..??

Og lidt senere: ”På bagsædet af vognen forblev Dick samtykkende, indtil de var kommet forbi det gule månelys ved Golfe Juan og derpå det konstante karneval ved Juan les Pins…” I den engelske er Dick ”quiescent”, og det betyder ”passiv” eller ”i ro”. På amerikansk er et carnival, som den engelske udgave også kalder det, et omrejsende tivoli eller cirkus. Begge dele giver mere mening for mig.

Det er ellers en meget indbydende lille bog at få i hånden, men jeg blev desværre lidt skuffet, da ”de store romaner” kan være fantastiske at fordybe sig i..