4 3 2 1

Auster tryllebinder med sit sitrende sprog, sin indsigt i psykiske og fysiske tilstande og i de nære relationer, der er væsentlige for en drengs og ung mands dannelsesrejse i efterkrigstidens USA.

En generøs og omfangsrig fortælling om Archibald Isaac Ferguson født i Newark i New Jersey i 1947. Hans liv, fra barndom til begyndelsen af 20’erne, bliver fortalt i fire forskellige versioner. Han er født af de samme forældre, men undervejs bliver de skilt, eller faderen dør, eller Ferguson får nye stedfædre. Selv om Fergusons liv tager parallelle retninger, er der alligevel fokus på mange af de samme spor: familiens og vennernes betydning, skolegang, sport, film, musik, litteratur samt ikke mindst de politiske begivenheder i 1960’erne som Kennedymordet, Vietnamkrigen og kampen om borgerrettighederne. Den selvstændige Amy er med som den store kærlighed i alle versioner, ligesom en vens tidlige død præger Fergusons valg i livet.

Indledningen 1.0 fortæller om ”familieoverleveringerne”. Fergusons bedsteforældre på begge sider er indvandrede jøder. Fergusons far, Stanley, der havde en hvidevare- og møbelbutik giftede sig med Rose Adler, som blev uddannet fotograf hos Schneiderman i New York. Den familie kommer til at spille en stor rolle for Ferguson-versionerne. 

I syv scener, fra tidlig barndom til Ferguson er i begyndelsen af 20’erne, udspiller hans liv sig i fire versioner: 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, der fortsætter i 2.1, 2.2, osv. I en version dør Ferguson som 13- årig i et voldsomt uvejr og senere som 20-årig i en trafikulykke i London. Titlen er altså en form for nedtælling, til der kun er en Ferguson tilbage.

Ferguson er lidt af en spejderdreng, sin mors gode søn og intellektuel stræber, der selvfølgelig også kommer galt afsted. I en bilulykke mister han to fingre, bliver arresteret, mister sit stipendium på Princeton, og i en anden version er han biseksuel. Paris er det eneste rejsemål. Altid er han i en kreativ skriveproces, hvad enten det drejer sig om oversættelser fra fransk, eller han skriver fiktion eller selvbiografi eller om film og journalistik.

Moderen er en positiv figur i alle versioner. Faderen er mere fjern, og der er et opgør med faderrollen, og den succes han skaber med sin forretning. Stedfædrene og en moster bliver derimod centrale personer, der bidrager aktivt til Fergusons kulturelle dannelse. Ikke siden Stefan Zweigs erindringer: ”Verden af i går” har jeg læst en så intens beskrivelse af at gå på jagt i alle kulturens lag, at dele tanker og ideer med venner for at tilegne sig verden.

Flere temaer minder om Austers tidligere romaner, hvor livet ses som en labyrint. Tilfældigheder og ulykker bliver til skæbne, der former og danner. Samtidig er den en stor slægtsroman i en politisk og kulturel brydningstid, og en helt unik skildring af seksualitet og ikke mindst af forelskelsens og kærlighedens himmel og helvede.

Trods lange sætninger og namedropping lever og vibrerer sproget, der både er realistisk og lyrisk, så læseren suges ind i tiden, historierne og i de uendelige sindsbevægelser, der former livet. Som da Kennedy blev skudt: ”En himmel uden måne. En verden uden træer”. Det er Auster i sin allerbedste form som i New York-trilogien og i ’Tilfældets musik’.

Baseball og basketball fylder (for) meget og ligeledes flere lokale begivenheder. De essayagtige afsnit, der analyserer og reflekterer eksistens, historie, politik og sprog oser af intellektualitet, men de skygger for romanens dynamik. Alt i alt er Austers nye opus et legende og unikt værk om en drengs og ung mands identitetsdannelse i flere versioner, der alle fortæller om at vokse op i en jødisk slægt i efterkrigstidens USA.