Peter Seeberg mestrede om nogen at skrive både med humor, alvor og overbærenhed om det alment menneskelige. Det er stor fortællekunst i et tidløst univers.
I en perlerække af korte prosastykker giver Peter Seeberg anonyme mennesker en stemme. I ganske almindelige hverdagssituationer og vilkår ser han det store i det små. Han leger både med form og indhold, lige fra lister, episoder, noveller til eventyrlige fabler. Vi er i et tidløst univers, og netop derfor står det hele så skarpt i situationerne, i stemningerne og i dialogerne. Det er humor, leg og dyb alvor. Novellerne blev oprindeligt udgivet i 1976 og kommer nu i en fin tekstkritisk udgave med efterskrift af Marianne Juhl, så nye generationer kan gå på opdagelse.
Titelnovellen er en halvdokumentarisk liste over folk, der henvender sig til øvrigheden om at benåde folk, der har overtrådt de ti bud. For selv om de både har dræbt, levet i blodskam m.v., så kan man i lokalsamfundet ikke undvære dem. Den ene, fordi han er en gudsbenådet bassanger, og som der tørt argumenteres: ’Musikken er vigtigere end forbrydelsen’. Den anden, der levede i blodskam med sin søster, kan finde vand med en pilekvist. Argumentet er her: ’Vi er for små og spredte i vor kommune til et vandværk. Hver mand må have sin brønd og boring. Dette får vi bedst ved Julius Grannljud.’
"Af gæstebogen" er små korte skæbnehistorier fra et hotel uden for København, hvor både Trotsky og en massemorder har boet. Men som der bemærkes til sidst: ’Ingen er nogensinde død her på hotellet, i hvert fald ikke en naturlig død. Det kunne man godt gøre noget ud af. ’ Det kunne Hemingway ikke gøre bedre. "Vinterens komme" er nok den mest dystre og gysende novelle, idet den handler om en psykisk syg kvinde, der tavs og handlingslammet ser på, at hendes lille datter drukner i mergelgraven, fordi isen ikke kan bære.
De sidste noveller er eventyr eller fabler. Her er en uartig prins, og en konge der mister et uerstatteligt glas. Morsom er "Noderne", hvor der fortælles om, hvad der skete med de noder, der blev tilovers efter, at Beethoven havde afsluttet et musikstykke.
Der er så mange fine perlerækker af sætninger, så man kunne blive ved med at trække citater frem. Men læs selv videre. De kan tåle at blive læst og læst højt mange gange. Fælles for novellerne er, at de alle belyser eksistensens grundvilkår. Vi er mennesker på godt og ondt, dvs. vi har fejl og mangler, er ofre eller bødler, er heldige eller uheldige. Men livet skal leves, og vi har alle brug for, at nogen giver os nåde og tilgivelse.
Peter Seeberg (1925 – 1999) var en betydelig dansk forfatter, der modtog mange priser for sin litterære virksomhed, bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris i 1983 for novellesamlingen Om fjorten dage. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udgiver nu hele forfatterskabet i nye tekstkritiske udgaver med efterskrift af litteraturforskere samt med udførlige noter og ordforklaringer.
Kommentarer