Anmeldelse
Astrid Lindgren af Maria Isabel Sanchez Vegara og Linzie Hunter (ill.)
- Log ind for at skrive kommentarer
Maria Isabel Sanchez Vegara har igen skrevet en vigtig historie. Denne gang om en kvinde som kæmpede for dem, der ikke selv havde en stemme.
For mange år siden blev et særligt barn født i Sverige. Barndommen tilbragte hun på gården Näs midt i den smukke svenske natur sammen med en masse dyr. Hun besluttede, at hun ville være et barn for altid. Hun havde en særlig forståelse for følelsen af magi og vidste, at andre verdener kunne komme til live gennem bøger. Ofte verdener af stor skønhed, som intet kunne overgå. Den lille Astrid ønskede derfor at læse alle de bøger, hun kunne.
Astrid selv var meget særlig. Efterhånden som hun voksede op, trodsede hun alle forventninger og fulgte sit hjerte. Hun klippede sit hår kort, hvilket var uhørt dengang, og senere fødte hun også sin søn Lasse udenfor ægteskab, da hun var 19 år. Få år senere fik hun også en datter, Karin, og hun vidste intet bedre end at lege med sine børn og digte historier til dem.
En aften da Astrids datter bad om en historie, kom pigen Pippi Langstrømpe til live. Og hun var en rebel, selvstændig og usædvanligt stærk. Det bedste af det hele var, at hun kunne sætte de utålelige voksne på plads og sætte sig op imod uretfærdighed. Fænomenet blev en bog, og Pippi blev en heltinde for mange børn. Efterhånden fulgte også Karlsson, Ronja, Brødrene Løvehjerte, Bosse og mange andre børn. De blev alle forbilleder for børn og de voksne, der nægtede at blive voksne. Astrid Lindgren blev en af de vigtigste børnebogsforfattere i verden, blandt andet fordi hun opfordrede børn til at følge deres drømme og til at huske på at være tro mod sig selv.
Astrid Lindgren forstod børnene og kunne tale med dem. Hun selv måtte svigte sin søn Lasse, da hun nærmest selv var et barn. Måske var det derfor hun talte børnenes sag. Og derfor hun opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor børnene kunne sejle med deres både, kæmpe mod drager, synge med fuglene. mødes med de underjordiske og vigtigst af alt: bestemme over sig selv. Astrid Lindgren var altid på børnenes side.
Maria Isabel Sanchez Vegara har igen skrevet en vigtig historie om et menneske, der har gjort en stor forskel. Illustrator Linzie Hunter har været medskaber i en eventyrlig verden, og hendes sarte, barnlige figurer passer lige ind i Astrid Lindgrens fine verden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Maria Isabel Sanchez Vegara har igen skrevet en vigtig historie. Denne gang om en kvinde som kæmpede for dem, der ikke selv havde en stemme.
For mange år siden blev et særligt barn født i Sverige. Barndommen tilbragte hun på gården Näs midt i den smukke svenske natur sammen med en masse dyr. Hun besluttede, at hun ville være et barn for altid. Hun havde en særlig forståelse for følelsen af magi og vidste, at andre verdener kunne komme til live gennem bøger. Ofte verdener af stor skønhed, som intet kunne overgå. Den lille Astrid ønskede derfor at læse alle de bøger, hun kunne.
Astrid selv var meget særlig. Efterhånden som hun voksede op, trodsede hun alle forventninger og fulgte sit hjerte. Hun klippede sit hår kort, hvilket var uhørt dengang, og senere fødte hun også sin søn Lasse udenfor ægteskab, da hun var 19 år. Få år senere fik hun også en datter, Karin, og hun vidste intet bedre end at lege med sine børn og digte historier til dem.
En aften da Astrids datter bad om en historie, kom pigen Pippi Langstrømpe til live. Og hun var en rebel, selvstændig og usædvanligt stærk. Det bedste af det hele var, at hun kunne sætte de utålelige voksne på plads og sætte sig op imod uretfærdighed. Fænomenet blev en bog, og Pippi blev en heltinde for mange børn. Efterhånden fulgte også Karlsson, Ronja, Brødrene Løvehjerte, Bosse og mange andre børn. De blev alle forbilleder for børn og de voksne, der nægtede at blive voksne. Astrid Lindgren blev en af de vigtigste børnebogsforfattere i verden, blandt andet fordi hun opfordrede børn til at følge deres drømme og til at huske på at være tro mod sig selv.
Astrid Lindgren forstod børnene og kunne tale med dem. Hun selv måtte svigte sin søn Lasse, da hun nærmest selv var et barn. Måske var det derfor hun talte børnenes sag. Og derfor hun opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor børnene kunne sejle med deres både, kæmpe mod drager, synge med fuglene. mødes med de underjordiske og vigtigst af alt: bestemme over sig selv. Astrid Lindgren var altid på børnenes side.
Maria Isabel Sanchez Vegara har igen skrevet en vigtig historie om et menneske, der har gjort en stor forskel. Illustrator Linzie Hunter har været medskaber i en eventyrlig verden, og hendes sarte, barnlige figurer passer lige ind i Astrid Lindgrens fine verden.
Kommentarer