Vølvens vej - misteltenen

Andet bind i den imponerende serie om Snehild i jernalderen byder på flere livsfarlige intriger for den voksne vølve . Anne-Marie Vedsø Olesens er en stor historiefortæller!

Vi befinder os i Danmarks jernalder, og den unge vølve er nu blevet voksen og magtfuld. Både fordi hun indimellem deler seng med kongen, Aslak af Sialand, men endnu mere fordi hun er synsk og kan spå om fremtiden. Aslaks bror Roald Kamphøder står i spidsen for træningen af krigerne, og han har også altid haft et godt øje til Snehild. 

Snehild deler hus med sin gode ven Brynjulf, der ligesom hende selv står kongen nær og også fungerer som hans rådgiver. Når kongen ønsker, at Snehild deler hans seng, nyder hun den magt, det giver hende. Den smukke Ragnfrid er stadig ypperstepræstinde og står bag Snehilds mor Asdis’ død. Hun har stor magt og er beregnende, men hendes største drivkraft er hadet til Snehild, som bunder i, at hun ved, Snehilds evner er langt stærkere end hendes egne.

Ragnfrid får held til at lægge en forbandet urtestav under Snehilds madras, og det varer ikke længe, før Snehild bliver meget svag. For at overleve ved Snehild, at hun må opsøge dødsrigets hersker Hel for at slippe fri af Ragnfrids stærke runeforbandelse. Imens Snehild foretager rejsen gennem gudernes land i håb om at overleve, spindes de politiske tråde, der beviser, hvor svært det er at holde på magten i en verden, der også befolkes af jætter, aser og vaner.

Det er en imponerende velskrevet og gennemarbejdet serie, og her i bind to opstår endnu flere livsfarlige intriger, og Snehild skal passe rigtig godt på. Hun er meget smuk, men udover dette er hun meget menneskelig og indeholder velkendte følelser som overmod, ondskab og magtbegær. Det er meget befriende, at hovedperson er autentisk.

Anne-Marie Vedsø Olesens nordiske univers udrulles endnu vildere og større i ’Misteltenen’, og Snehilds rejse gennem dødsriget er så flot beskrevet. Forfatteren overbeviser mig igen om, at hun er en historiefortæller af de helt store.