Anne-Marie Vedsø Olesen

Anne-Marie Vedsø Olesen bruger musikken, mytologien og magien i sin prisvindende fiktionsskrivning. 

Anne-Marie Vedsø Olesen (f. 1962) er oprindelig uddannet læge, men foretog i 2000 et markant karriereskift, da hendes roman Salernos sol udkom. ’Salernos sol’ introducerede læsere til Olesens historiske fiktionsværker igennem historien om den unge læge Edgar, der bliver forelsket i Dronning Eleonora af Aquitanien, mens hendes mand, Ludvig d. 7. af Frankrig, stod i spidsen af korstogene. Med ’Salernos sol’ vandt Olesen 2. prisen i Gyldendals middelalderromankonkurrence, og hun fastsatte sin karriere som forfatter.

I 2002 udgav hun romantrilogien bestående af ’Djævelens klint’, Tredje Ikaros og Gudernes tusmørke, hvor myten om den ægyptiske kaosgud, Seth, er omdrejningspunktet for hendes fortælling. Seth genfødes i vores moderne verden, men Olesen formår at forbinde det abstrakte ved mytologien med det menneskeligt universelle i form af temaer som kærlighed, ondskab, kaos og frihed. Olesen skriver selv om trilogien og hendes tematikker i forfatterskabet:

” Musik, myte og magi er de elementer, der går igen i fortællingerne om Seth. Jeg brænder for alvor for musik og teaterrummet, specielt operaen. Jeg har altid følt, at en stærk magi var til stede, når jeg sad inde i operasalen.

Som barn elskede jeg - som nu - dybt og inderligt at gå i teatret, og min allerførste drøm om en karriere var at blive operadirigent. Idag "dirigerer" jeg i stedet mine fortællinger og alle personerne deri. At skrive er lidt som at dirigere musik, synes jeg. Denne følen efter om udtrykket er præcist, hele tiden frem og tilbage, hente følelsen, file til, slibe teksten, indtil den rammer præcis det, man har inde i sig og gerne vil udtrykke. Det er de musiske følelser, der driver mig til at skrive. ”

Efter udgivelsen af ’Salernos sol’ og romantrilogien udgav Anne-Marie Vedsø Olesen Glasborgen (2012), hvor hun skrev sig ind i kriminalromanen. ’Glasborgen’ foregår i Operahuset, og hun bruger den musikalske kulisse som stemningsgiver i romanen. Vandet og glasset, der omgiver Operahuset, spiller en væsentlig rolle som et mystisk, uhyggeligt og altopslugende element i historien om, hvordan operasangerinden Judith pludselig får en stor jobmulighed, da Operahusets store stjerne drukner under mystiske omstændigheder. Olesen leger i denne roman med fiktionens greb, så Judiths virkelighed bliver svær at afkode.

I 2013 vendte hun med Dronningens dame tilbage til den historiske roman, hvor en kærlighedshistorie udspiller sig midt i krigen mellem huguenotter og katolikker, og bogen bliver både en skildring af en ung kvindes seksuelle vej fra barn til voksen og Frankrigs overgang fra den katolske kirke til den luthersk protestantiske. ’Dronningens dame’ indledte endnu en trilogi fra Olesens hånd, og romanen blev efterfulgt af Bastarden (2015) og Modersken (2016), hvor den egenrådige hovedperson bliver yderligere udfoldet.

I 2018 kastede Olesen sig igen over en ny litterær genre. Denne gang prøvede hun fantasy-genrens grænser, eller rettere: sprængte dem fuldstændig. Lucie er nemlig svær at genrefastsætte, fordi den både rammer overtro, mytologi, historie, horror og vækker genklang hos tidligere Twilight-fans. Lucie er en kannibal, der er opstegen fra Trondhjemsfjorden for over tusind år siden, men uden nogen erindring om det. På en festival møder hun Casper, og sammen tager de opium, som gør, at de oplever uforklarlige ting, der synes at være kedet sammen med Lucies fortid. Casper og Lucie tager på en rejse i euforiserende stoffer, der åbner vejen til den åndelige verden.

Også i Månen over øen (2020) udfordrer Olesen sin litterære normale. Månen er ophørt med at eksistere, og menneskeheden er blevet så afhængig af internettet, at det ikke kan eksistere uden. ’Månen over øen’ er blot endnu et bevis på, hvad Olesen formår at gøre så glimrende igennem sin litteratur.

I en verden, der ligger langt væk fra vores egen, hvor omgivelser og levemåde synes fjern fra vores virkelighed, formår Olesen at skabe fortællinger, der siger noget om mennesket og de tanker og bekymringer, vi alle går rundt med; en evne hun tager med ind i sin nye romantrilogi, hvor Vølvens vej - Snehild indleder. Her følger vi den 12-årige Snehild, der samtidig med at lære at tyde runer og sine syner skal flygte for at overleve og leve det liv, hun ønsker. Romanen vandt DR Romanprisen i 2022.

Anne-Marie Vedsø Olesen jonglerer elegant med genrerne og viser en magisk verden, som vrimler med stærke kvinder –  en verden, der også sætter nutidens relationer og forhold til natur og tro i relief. 

Bøgernes rækkefølge

Første bind: Vølvens vej, Snehild (2021)

Andet bind: Vølvens vej - misteltenen (2022)

Tredje bind: Vølvens vej - Ulvegabet (2023)

Skrevet af Emma Karlebjerg, redaktør

Foto: Katrine Gøth