Den er der ikke

Ny tegneserie fra den knivskarpe svensker, der kan servere et kompliceret emne relativt lettilgængeligt med et ordentligt skud humor og en lang række kulturelle referencer.

’Den er der ikke’ handler om kærligheden og dens vilkår i vor tids overfladiske konsumkultur, og det er utroligt fascinerende og oplysende læsning.

Hvorfor er det så svært at finde kærligheden, og hvad vil det egentligt sige at blive forelsket? Hvad er det for mekanismer, der forhindrer os i at blive forelskede, og hvad får os til at holde op med at elske dem, vi har elsket? Med Leonardo DiCaprios kærlighedslivs roterende svingdør som et ekstremt, men glimrende eksempel på, hvordan det moderne menneske kan have svært ved at blive ”rigtigt” forelsket, sådan som det romantiske ideal foreskriver, prøver Liv Strömquist at spore sig ind på, hvad problemet er.

Det er måske lidt synd for Leonardo DiCaprio, men han er i det mindste i godt selskab i denne bog, hvor forfatteren trækker på både mandlige og kvindelige prominente tænkere og filosoffer, og stiller deres anskuelser af mennesket, det frie valg, følelser og køn mm. op mod hinanden. Med et elegant flow sætter hun det hele ind i en historisk ramme krydret med populærkulturelle figurer, alt sammen for at belyse baggrunden for det moderne syn på kærlighed, der dominerer den vestlige kultur, og for at demonstrere for læseren, at vores følelser og handlinger ikke opstår i et vakuum.

Forfatteren har valgt at tackle et emne i denne bog, der er relevant for alle mennesker, nemlig kærligheden, og det er et enormt og næsten grænseløst projekt, hun har kastet sig ud i. Hvordan vores opfattelse af kærligheden defineres, og hvilke faktorer der påvirker vores evne til at finde den i et andet menneske, er slet ikke så simpelt et emne, men Strömquist formår at gøre det forståeligt og ikke mindst underholdende og kan med denne udgivelse måske nå et andet publikum, end det en forsker i sociologi typisk ville nå.

Det er en imponerende velresearchet bog, hvor forfatteren trækker med samme lethed på synspunkter fra fortidens store tænkere som på populærkulturens koryfæer. Dette miks er i den grad en stimulerende cocktail, som sætter gang i en masse tanker hos læseren. Man kan simpelthen ikke undgå at blive klogere af at læse den her bog, og selvom det ikke altid er opmuntrende læsning, kan det heldigvis godt være sjovt alligevel, for er der noget, Liv Strömquist er helt eminent dygtig til, så er det at få læseren til at sidde og grine af sig selv og sin samtid.