Sidste fortællinger

5. Bind i rækken af Karen Blixens ”Værker" i Gyldendals serie, en videnskabelig baseret udgivelsesrække med kommentarer og noter, er en pryd for enhver reol. 

De fleste er klar over, hvem ikonet Karen Blixen var og kender lidt til hendes markante liv og dets særprægede karakter. Men udover Den Afrikanske Farm har de færreste hendes forfatterskab tæt inde på livet. Dette er, i Gyldendals meget fine serie, hendes næstsidste udgivelse, som er kommet til et hedde ’Sidste fortællinger’. Den uforberedte læser bliver her taget ved hånden med et stort baggrundsmateriale. Blixens veliscenesatte fortællemåde må læseren dog vænne sig til. Her er myter, patos og symboler i farvemættede fortællinger fortalt i et gammeldags sprog. Men har man først fået sin læserbevidsthed programmeret på rette måde, så er der mange oplevelser at hente. Det er ikke en godnat-læsningsbog, dertil er den for stor og tung. Den kalder derimod på den bløde lænestol, en hyggelig lampe og et varmt krus eller et godt glas på det lille bord ved siden af.

Karen Blixen var historiefortæller, og hun kaldte sig ”storyteller” og ikke forfatter. Hun iscenesatte et plot omkring sine figurer, præcis som hun manipulerede med sine omgivelser i sine senere år. Historierne handler om skæbne og myte, om slægten, jorden og fremfor alt om æren. Det er ofte både spændende og kulørte fortællinger med smukke kvinder, flotte mænd, slyngler og helte, og vi bevæger os for det meste i samfundets øverste lag, lige fra Københavns allerbedste borgerskab til italiensk adel. Her er fx historien om den italienske operastjerne, der havde mistet stemmen og drog rundt i pittoreske bjergbyer, indtil hun mødte "sin stemme", den perfekte sopran, hos en ung dreng. Ham underviser/manipulerer hun med, indtil han pludselig oplever hende som vampyren. Var det Thorkild Bjørnvig og Karen Blixen selv? Historien var for øvrigt nær blevet filmatiseret med Greta Garbo eller Ingrid Bergman. Disse anekdoter har jeg alle fra bogens omfattende kommentarafsnit. Sammen med noterne og det flotte udstyr gør det denne værkserie til enhver større bogsamlings pryd og til et must for studerende med Blixen som emne.

Skal man derimod "bare" læse vores store forfatters værker, så er en lettere paperback nok at foretrække, det kunne jo være et forslag til en kommende ferie med klassikere i kufferten.