Skygger paa Græsset

4 fascinerende erindringsfortællinger om Karen Blixens afrikanske år.

Skygger på græsset udkom i november 1960, 2 år før forfatterindens død og næsten 30 år efter at hun forlod sin afrikanske farm - for aldrig igen at gense Afrika.

Skygger er billedet på Blixens erindringer, som de falder, mange år efter de egentlige begivenheder.

Hun satte sine ben første gang i Britisk Østafrika, senere Kenya, i 1913 (28 år gammel) og måtte, økonomisk og menneskeligt nedbrudt, vende tilbage til Danmark i 1931.

De fleste kender hendes berømte bog Den afrikanske Farm fra 1937 og fortællingerne i Skygger paa græsset kunne let have været kapitler i den. På nær sidste fortælling ”Ekko fra Højene”, som er hendes bestræbelser og håb om hjemme på Rungstedlund at fastholde forbindelsen til Afrika og de mennesker, som levede sammen med hende der.

De 3 andre erindringsfortællinger foregår i det afrikanske dyb, som Karen Blixen kan trække på som en brønd af inspiration.

Overrasket blev jeg over sammenligningen mellem nogle af de afrikanske hovedpersoner og sagaernes nordboer i deres ”Vældige Trang til at skabe en Replik eller Gestus, der kan blive staaende gennem Tiderne.”(s.15).

Det faktuelle forgår som tiden, kun fortællingens magi kan forevige øjeblikket. Karen Blixen beskriver sig selv som ”A Storyteller”, der kan skabe en verden parallelt med virkeligheden, som læseren eller tilhøreren kan lade sig opsluge af. Karen Blixen er med sit fortællesind i pagt med afrikanerne, som har en stærk sans for det mytologiske.

Som læser oplever man suset i hendes balancegang mellem det virkeligt oplevede og erindringens skabende formidling.

Det Afrika Karen Blixen beskriver, er på linje med og på højde med Johannes V. Jensens Himmerland og Selma Lagerløfs Värmland.

Har det nogensinde eksisteret, som andet end magisk fortælling?