Næsten ånder i mørket

Ny dansk new age science fiction.

"Næsten ånder i mørket" er skrevet af Helga Berg. Det er første gang hun forsøger sig med science fiction genren. Tidligere har hun skrevet bl.a.  "Trappe uden trin" og "Dage i busser", som er mere hverdagsrealistiske.

Vi befinder os 100 år efter kaos-tiden. Verden som vi kender den, er gået under efter en række naturkatastrofer og computernedbrud. Tilbage er kun ruinbyer og de tvekønnede bilist-mutanter, turbusterne. Men en lille dal i de varme lande holder menneskeheden stadig stand. Ifølge myterne blev Dalien grundlagt af den messiaslignende Dalia, som førte en flok overlevende fra forbrugssamfundet dertil. Her lever deres efterkommere nu sammen med lokale bønder i pagt med naturen. Samfundet i Dalien er en blanding af bondesamfund og højteknologi. Umiddelbart idyllisk, men med snævre grænser for den personlige frihed. Barnløshed er et altoverskyggende problem, takket være de forgiftede gener, som de overlevende bragte med sig.
Kvinden Fry bliver udvalgt til at føde datteren Arina, som får evnen til at rejse tilbage til nutidens København for at finde den mytiske Dalia.

Handlingen udspilles gennem Frys og Arinas øjne og tanker med afstikkere til personer i nutidsdanmark, som Arina er inde i hovedet af. Bogen starter med, at Arina vender bevidstløs tilbage fra sin mission, hvorefter man i en række flashbacks bliver præsenteret for livet i Dalien set gennem Frys øjne. Dette gør, at bogen godt kan virke svært tilgængelig. Jeg havde i starten svært ved at hitte rede i, hvad der var fortid, og hvad der er nutid. Det var først efter Arina tog på sin tidsrejse, der kom skred i handlingen. Bogen henvender sig ikke så meget til den typiske SF

Facet, 2008. 310 sider.