Bog

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe

Af (
2018
)

Anmeldelse

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe af Agnes Martin-Lugand

27 aug.18

En rørende historie om en kvinde, der mister sin familie i en trafikulykke og langsomt kæmper sig videre.

Dianes liv tager en trist drejning, da hun mister sin mand og sin datter i en frygtelig trafikulykke. Hun lukker sig inde i sorgen og kan slet ikke se glæden i noget. Hendes ven og familien prøver at hjælpe hende, men sorgen fylder hende helt op.

Efter et år beslutter hun sig til, at rejse væk fra Paris og den lille hyggelige cafe. Hun lejer et lille hus ved havet i Irland, hvor hun langsomt begynder at finde vej tilbage til sig selv. Husejerne er dog meget imødekommende og venlige, så over tid får hun et nært forhold til dem og især deres datter. Naboen Edward holder hun sig på lang afstand fra. Han er vred, utiltalende og usympatisk. Langsomt nærmer de sig dog hinanden.

Diane er i 30’erne, da hun mister sin kære. Hun går helt i sort og lever et ensomt og isoleret liv, hvor sorgen er så massiv, at hun lukker alt og alle ude. Vi kommer tæt på hende, men aldrig helt ind under huden. Hun bremses konstant af sorgen og samvittigheden. Den eneste hun har en nogenlunde normal kontakt med er vennen Felix, som forsøger at få hende tilbage til livet. Også i Irland følger sorgen med, men det bliver noget helt andet end hun havde planlagt.

Bogen foregår dels i Paris og dels i Irland. Særligt i Irland får man indblik i livet tæt på havet og de mennesker, som bor i den lille by. Mens Diane bor i Irland finder der en form for forløsning afsted, så hun bliver klar til at møde livet og måske kærligheden igen.

Romanen er forfatterens første på dansk. Hun har skrevet seks romaner i alt, og forhåbentlig bliver de øvrige også oversat til dansk. Romanen er let at læse, men svær at lægge fra sig. 

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Oversætter
Anders Juel Michelsen
Faustnummer
54480563
ISBN
9788740046663
Antal sider
183

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer