Kød og blod

Elsebeth Egholm retter en skarp kritik mod tidens krav om perfektion i denne hårrejsende gyser-krimi, hvor unge piger myrdes af en ”ulvemand”.

Kød og blod er ottende bog om journalisten Dicte Svendsen. Undervejs har Elsebeth Egholm skrevet et par bøger med Dictes bortadopterede søn, Peter Boutrup, som hovedperson, og i de sidste bøger har Dicte og Peter fået stadig større kontakt. Med Kød og blod bevæger Elsebeth Egholm sig næsten over i gysergenren.

En kvindelig universitetsstuderende bliver brutalt voldtaget og myrdet. Det ser ud, som om et rovdyr har været på spil. Kort efter findes to andre unge piger voldtaget og myrdet på præcis samme måde. Det bekymrer Dictes gamle ven, kriminalkommissær Wagner, at der femten år tidligere blev begået flere mord på kvinder på nøjagtig sammen måde. Drabsmanden sidder bag lås og slå, så er der tale om en copycat, eller er der en, der som ulven går efter de svageste i flokken? Men hvordan hænger det sammen med, at de myrdede var velfungerende universitetsstuderende?

Dicte er blevet freelancer og forsøger at komme sig oven på de voldsomme oplevelser, hun havde i Eget ansvar. Hun vil skrive en bog med fokus på voldens ofre, men kan naturligvis ikke lade være med at blande sig i den verserende efterforskning. Desuden bekymrer det hende, at hendes søn Peter atter er kommet i politiets søgelys, i første omgang fordi hans hund bliver beskyldt for at have dræbt et får. Men sporene omkring fårefolden ligner mere ulvespor, og på Djursland, hvor Peter bor, ligger da også en dyrepark med ulve, og der er observeret ulve i naturen i Jylland.

Forsiden, hvor en ulv med ravgule øjne stirrer på os, leder tanken hen på en varulv, og Elsebeth Egholm formår da også at spille på vores nedarvede frygt for ulve. Kød og blod minder på mange måder om Patricia Cornwells bøger, men selv om det er en barsk og voldsom bog, fornægter den bløde femi-krimi sig ikke. Vi hører stadig om Dictes forhold både til samleveren Bo og til veninderne Anne og Ida Marie, ligesom Dicte midt i al det voldsomme har tid til at bekymre sig for sin gravide datter Rose.

Et af Elsebeth Egholms ærinder med denne bog er at sætte fokus på de perfekte unge piger, for hvem det er alfa og omega at se godt ud, have mange venner, have succes - og ikke mindst - være på. De piger, som under overfladen er sårbare og søgende – og dermed nemme ofre. Elsebeth Egholm rejser også rejser det tilbagevendende spørgsmål om arv og miljø, om hvorvidt man kan arve sin karakter. Arv-miljø spørgsmålet spiller hun også på i titlen.

Der bliver begået mange bestialske mord i Aarhus i denne bog, og selv om jeg personligt foretrækker lidt mere realistiske krimier, formår Elsebeth Egholm i den grad at holde mig vågen. Jeg tror, Kød og blod er svær at læse, hvis man ikke kender til Dictes univers i forvejen, da der er mange referencer til de tidligere bøger. Bogen slutter, så der ikke er tvivl om, at der kommer flere. Mit gæt er, at den ensomme ulv, Peter Boutrup, komme til at spille en stor rolle i den næste krimi.