Kaldet

Aktiv dødshjælp er et vanskeligt emne, er man for eller imod? Her serveres en alternativ version.

Historien begynder den 12.  november. En kvinde findes myrdet og indsmurt i blod. Nærmere undersøgelser afslører, at det ikke er hendes eget blod. Hazel Micallef og hendes hold skal efterforske sagen, og det bliver en lang og omfattende rejse, der bringer dem vidt omkring.

Det viser sig at Canada hjemsøges af en seriemorder. Hans tankegang er umiddelbart svær at gennemskue, men der kom snart lidt lys over sagen.

'Kaldet' er skrevet under pseudonym og er den første af en række om Hazel Micallef.  Den er velskrevet, det er et fedt plot, men det er svært at danne sig et overblik over sagens forløb, da der er mange forstyrrende elementer. F.eks foregår mordene mange forskellige steder, på flere forskellige måder og med skiftende hastighed. Indimellem kører bogen i tomgang, hvor man venter på, at der skal blive fyldt mere substans på sagen. I stedet hører man en hel del om Hazels dårlige helbred og alkoholforbrug.  Eller de øvrige personers privatliv. Hvem den fremtrædende person i romanener, skifter også flere gange. Der er mange der giver sit besyv med, og det resulterer i et rodet og forvirrende udtryk.

Personskildringen af især morderen er rigtig god. Han ser sig selv som en præst, der healer de syge. Man får indblik i hans syge tankegang, og hvorfor han agerer som han gør. Der er samtidig noget splatter over romanen, der er frygtelig meget blod, og der er bestemt ikke mangel på detaljer omkring disse voldsomme mord. Som morderen selv aftaler med den syge. Men han må siges at gå langt ud over aftalerne.

Et af temaerne i denne roman er aktiv dødshjælp. Den syge person kontakter selv morderen, aftaler tidspunktet for besøget. Meget let og overskueligt. For patienten. Langt værre er det for de pårørende, som står tilbage med alle de ubesvarede spørgsmål.