Dødvægt

Niende bind i serien om Dicte Svendsen er en særdeles vellykket og spændende krimi, som fint balancerer højaktuelle temaer som bådflygtninge og trafficking med Dictes egne personlige kvaler.

Med ’Dødvægt’ er vi nået til niende bind i serien med journalist Dicte Svendsen fra Århus som hovedperson. Denne gang udspiller handlingen sig dog langt fra Århus, idet Dicte er taget til øen Gozo ved Malta sammen med sin fotograf kæreste Bo og en gruppe fotoelever. Blandt eleverne er den smukke, langbenede, intelligente og meget stræbsomme Natasha, som vil gøre næsten hvad som helst for at få Bos opmærksomhed. Desværre gør hun nogle fuldstændig tåbelige ting i sin iver efter at imponere sin lærer, hvilket bliver fatalt for dem begge.

Undervejs på færgen til Gozo bliver passagererne vidne til, at en lille båd med flygtninge fra Libyen kæntrer. Liget af en hvid pige blandt alle de sorte er dog det, der tiltrækker sig mest opmærksomhed. Den døde pige ligner til forveksling en pige, der sidder mellem to mænd på færgen.

Bo og Natasha tager sammen på research på øen, og da de ikke vender tilbage, sættes en eftersøgning i gang. Natasha findes dræbt, og Bo er forsvundet. Dicte kommer i kontakt med den karismatiske og meget charmerende politimand Jack Spiteri, som står for efterforskningen og desuden kæmper med store personlige problemer. Men vanen tro begynder Dicte naturligvis sin egen efterforskning. En efterforskning, der bringer hende på sporet af en stor og betændt sag om trafficking, hvor russiske piger sendes til Gozo, og hvor flere af de prostituerede findes myrdet på udspekuleret vis.

Sporet med bådflygtningene slutter stort set ved Gozo. Vi følger herefter på skift Dicte, Bo, Jack og den russiske prostituerede Keesa. Handlingen udspiller sig hele tiden i nutiden, og der er ikke, som det ellers er tilfældet i rigtig mange krimier, handlinger fra fortiden, der spiller med i nutiden. Det er faktisk helt befriende! Handlingsforløbet kører stringent og er nogenlunde logisk og troværdigt. Undervejs får vi rigtig mange bonusinformationer og facts om Gozo, hvor Elsebeth Egholm har boet i flere perioder. Allerede før Dicte-bøgerne brugte Elsebeth Egholm Gozo som baggrund for romanen ’Scirocco’. Vi hører både om landskaberne, byerne og befolkningen – og ikke mindst om den katolske kirke, som står meget stærkt på øen. Den katolske kirkes hykleri, bl.a. i forhold til abort, kommer til at spille en afgørende rolle for opklaringen.

Elsebeth Egholm tager fat på flere alvorlige og sørgeligt aktuelle emner i denne bog: De bådflygtninge der hver dag lander på Sydeuropas kyster , den udbredte trafficking som udgår fra Østeuropa – specielt fra Rusland – og den kendsgerning at der fra Libyen illegalt handles olie for våben. Hun behandler de alvorlige emner nuanceret og siger implicit, at der ikke altid er bare én sandhed, og at man engang imellem må vende det blinde øje til.

Dicte efterlader et lille stykke af sit hjerte på øen, og jeg skal ikke røbe hvorfor! Bogen er letløbende og super spændende fra første til sidst side. Så jeg tilgiver gerne Elsebeth Egholm, at handlingen et par gange bliver lidt vidtløftigt. Man kan fint læse ’Dødvægt’ uden at have læst de andre bøger om Dicte. 

Originally published by Anne Klara Bæhr, Litteratursiden.